Der er ingen, der har sagt, at det skulle være nemt at høre Motorpsycho. Det er jo ikke kun et spørgsmål om, at de har lavet rigtig meget musik, men også at det svinger så meget i genre og, ja, kvalitet, at det i sig gør det til en prøvelse at hænge på. For dissikerer man en plade som 'Demon Box', så er der adskillige svipsere på. Men når den rammer rigtigt, er det til gengæld temmelig sublimt.J Spaceman wrote:Jeg havde virkelig glædet mig til at få en ordentlig introduktion til Motorpsycho, men I reklamerer sgu ikke særlig godt for dem indtil videre.
Det gør sig sådan set gældende hele vejen op gennem diskografien: Igår hørte jeg 'The Tower' på en lang cykeltur, og den holder jeg for at være en af sidste års overordnet set bedste plader, men der er jo stadig nogle vildt kedelige ting på. Når de laver West Coast-pop med CSNY-harmonier, kan jeg godt se, hvordan det binder pladen sammen som helhed, og det ville være for meget, hvis de bare koksede igennem på Yes og Black Sabbath hele vejen, men i sig selv er de stille sange ret ligegyldige.
Det, jeg får ud af Motorpsycho, er den belønning for at stå en masse OK, men ikke rigtig outstanding, sange igennem, inden der bliver lukket mere og mere ned, og man så pludselig får sådan et riff som i 'Demon Box'. Eller høre sådan noget crap som 'Feed Time' blot for at nå til kodaet. Og selvom en stor del af 'Demon Box' stadig er ret meget grunge, så er det det jo også med sådan nogle sange som 'Babylon', der pludselig kommer væltende med fuld skrammel på guitar, bas og trommer og vokalharmonier, der fuldstændigt sejler. Det er herligt, jo.
Det er derfor, Motorpsycho ikke er mit yndlingsband, og jeg tager jævnligt lange pauser fra dem - jeg har været væk i flere år ad gangen gennem tiden - men når jeg så vender tilbage til dem, har jeg det altid lidt sådan, at jeg ville ønske, at jeg bare var dedikeret Motorpsycho-fan og kunne leve i den musik.
