Side 6 af 6

Re: Ny uge, ny plade: I 2018 hører vi Motorpsycho

: 07 jan 2020 19:34
af Jon A
'Sally Can't Dance' er en stenkold klassikerplade med den dumme hundesang som eneste undtagelse. Ligesom Neil Youngs 'Harvest Moon'. Lad være med at skrive sange om hunde, med mindre du er Iggy Pop eller Baha Men.

'Kill Your Sons', mand, 'Baby Face'? Du har lige vist, hvor vigtigt det er med en grundig gennemgang for at undgå den slags misforståelser. (Til gengæld er jeg enig i at 'Transformer' er aldeles uudholdelig.)

Re: Ny uge, ny plade: I 2018 hører vi Motorpsycho

: 12 jan 2020 17:51
af yossarian
Jeg har hørt de første Reed-plader her over de seneste dage, og det er egentlig slående, hvor soft rock de er, ikke i West-Coast/Yacht-rock-betydningen, men mere på sådan en fersk britisk folk-pop-måde. Er der nogen der kan give en bare nogenlunde sammenhængende forklaring på, at de første tre plader er optaget i England med primært engelske musikere?

Re: Ny uge, ny plade: I 2018 hører vi Motorpsycho

: 14 jan 2020 10:35
af jegharfangetmigenmyg
I følge denne artikel for at gette out of New York-tingen.

Re: Ny uge, ny plade: I 2018 hører vi Motorpsycho

: 18 jan 2020 11:07
af iteration
Jeg har lige hørt Crucible igennem et par gange idag. Det er en rigtig god plade. Lux Aeterna er ind til videre min favorit. Bragende psykrock.

Re: Ny uge, ny plade: I 2018 hører vi Motorpsycho

: 29 jan 2020 13:02
af Jon A
To år senere: Phanerothyme

Billede

Fru A havde den her stående i reolen på kollegieværelset, da jeg lærte hende at kende. Det giver mig på den ene side et svagt punkt for den, fordi det minder mig om at knalde med en 21-årig studine i forårssolen på en madras på gulvet, mens der kørte vokalharmonier i én uendelighed i baggrunden.

Vent et øjeblik, jeg skal lige samle mig.

På den anden side var jeg bare ikke særligt glad for 'Phanerothyme' dengang. Vokalharmonierne var for CSNY, sangene for solbrændte og alleglade. Det tog mig vel 10-15 år at forlige mig med den. Forleden hørte jeg den i stationcaren med alle børnene og den tæt på 37-årige lektor, og det er jo altså en temmelig fænomenal plade, faktisk. Den indleder en ny periode for Motorpsycho, som jeg ser det: Ikke med et markant stilskift, men fordi de har fået greb om deres virkemidler. Fra at have været et grungeband, der fandt ud af, at det hellere ville være et indieband, og så egentlig også ville prøve at spille prog, går de til at indfri de forventninger. Hvor de plader, vi har gennemgået frem til nu, næsten allesammen lod en smule tilbage at ønske på den ene eller den anden led, er 'Phanerothyme' en fuldbåren plade.

Sangene er bedre komponeret, vokalharmonierne sidder endelig lige i skabet, pladen hænger sammen som helhed. Det er stadig en adopteret stil, men endelig føles det, som om Motorpsycho er blevet et band i egen ret.

Så naturligvis bliver det den næstsidste, inden de holder pause og kommer tilbage som et regulært monster.

Re: Ny uge, ny plade: I 2018 hører vi Motorpsycho

: 17 feb 2020 10:02
af oles
Jeg sælger den første Motorpsyco LP (i virkeligt pæn stand) for en ven, han vil bare af med den, så den kan nappes til en meget skarp pris!
https://www.discogs.com/Motorpsycho-Lob ... ase/919558