Årets bedste computerspil 2017

Film & tv, litteratur, billedkunst, mad mm.
besked
Forfatter
Brugeravatar
kasper kål
Indlæg: 5609
Tilmeldt: 19 jul 2002 18:12
Geografisk sted: 2450 Apathy
Kontakt:

Re: Årets bedste computerspil 2017

#11 Indlæg af kasper kål » 22 dec 2017 13:31

krea skrev:
kasper kål skrev: 3. >observer_
Er det lige så noia som Layers of Fear? Jeg havde ikke helt nerver til alle de jump scares der var i det spil. Men det var jo flot og særdeles stemningsfuldt. Da jeg hørte om observer i en podcast, lød det ret interessant. Så mange steampunk-spil er der alligevel heller ikke.
Har ikke spillet Layers of Fear, så kan ikke sammenligne 100%. Det er helt klart mega noia, men ikke så meget på jump scare- måden som på en Cronenberg-psykologisk-klamhedsmåde. Og på trods af at spillet er lidt ujævnt i al sin overambitiøshed og sin ublu kopiering af Blade Runner, så får det bygget en troværdig og interessant verden op, og for mig er det sgu et lille overset mesterværk.

Plus at Rutger Hauer (naturligvis) lægger perfekt elendig stemme til.

Brugeravatar
krea
Indlæg: 8355
Tilmeldt: 16 okt 2003 10:59
Geografisk sted: Kødbyen, 1978

Re: Årets bedste computerspil 2017

#12 Indlæg af krea » 22 dec 2017 13:47

kasper kål skrev:
krea skrev:
kasper kål skrev: 3. >observer_
Er det lige så noia som Layers of Fear? Jeg havde ikke helt nerver til alle de jump scares der var i det spil. Men det var jo flot og særdeles stemningsfuldt. Da jeg hørte om observer i en podcast, lød det ret interessant. Så mange steampunk-spil er der alligevel heller ikke.
Har ikke spillet Layers of Fear, så kan ikke sammenligne 100%. Det er helt klart mega noia, men ikke så meget på jump scare- måden som på en Cronenberg-psykologisk-klamhedsmåde. Og på trods af at spillet er lidt ujævnt i al sin overambitiøshed og sin ublu kopiering af Blade Runner, så får det bygget en troværdig og interessant verden op, og for mig er det sgu et lille overset mesterværk.

Plus at Rutger Hauer (naturligvis) lægger perfekt elendig stemme til.
Det lyder fedt. Og det er på tilbud i Playstations juleudsalg. Går ud fra at det er et 8-10 timers spil?
... så det' go'nok ...

Brugeravatar
naunyn
Indlæg: 863
Tilmeldt: 15 nov 2007 15:15

Re: Årets bedste computerspil 2017

#13 Indlæg af naunyn » 31 dec 2017 13:30

2017 blev i høj grad defineret ud fra, at jeg købte en Playstation 4. Det gav mulighed for, at jeg endelig kunne spille Bloodborne, som i høj grad fyldte mine vågne timer, indtil jeg (som det eneste spil) fik alle achievements i det. Det er uden tvivl det bedste spil, jeg har spillet, men det gav ikke så meget tid til at spille 2017 udgivelser.

Jeg har derfor “kun” gennemført to nye spil udgivelser i år, hvilket gør det bliver en top 3 rangeret og så lidt korte kommentarer tilknyttet resten.

Top 3 2007:

1. Nier: Automata
- Jeg spillede demoen og jo mere, jeg tænkte på de glidende overgange til en 2D run’ gun, eller twin stick delene, jo mere blev jeg fascineret af den. Da jeg så endelig købte spillet og fik den del af introen, der er klippet ud i demoen med, som er en shmup med railshooter elementer var jeg allerede solgt på præmissen.

Selvom gameplayet sine steder kan beskyldes for at være en light version af alle de genrer, det jonglerer rundt med, gør det ikke noget, da Nier: Automata netop hele tiden husker, at det i sidste ende er en j-rpg. Og hvilket j-rpg det er!

Det har helt sikkert været en top 10 bedste spiloplevelse for mit vedkommende.

2. The Legend of Zelda: Breath of the Wild
- Jeg fik gennemført det i bidder, da jeg stadig ikke selv ejer en Switch og selvom jeg startede ret skeptisk, så følte jeg, at jo mere tid, jeg brugte med det, jo mere blev jeg betaget af det. Der er noget meget intuitivt ved Breath of the Wild og der er noget ekstremt tilfredsstillende ved at forsvinde væk i Hyrule og bare gå på opdagelse.

Jeg har stadig nogle frustrationer med spillet. Jeg ikke synes at kampsystemet er responsivt nok og at muligheden for at spise sig igennem alle encounters reelt set ligegyldiggør dem, men samtidigt er det også sådanne ting, der gør at sådan en, som min far gennemfører Breath of the Wild (og sågar finder alle shrines). Jeg ved ikke, om det rykker ved min Zelda top 3, men det er et virkelig godt spil.

3. Sonic Mania
- Jeg har aldrig været helt oppe at køre over de gamle Sonic spil, men Sonic Mania derimod! Det er det bedste Sonic spil, som jeg har spillet. Musikken, farverne og de virkelig gode boss fights trækker så meget op. Jeg håber Sega laver en serie ud af Mania. Det er et virkelig godt spil.

4. Puyo Puyo Tetris
- Min roomie bliver ved med at sige, at det er et teknisk dårligt spil og der er en del mangel på funktioner, der er ret hjernedøde. Selvom spillet jo egentligt kom i Japan allerede i 14’, er det fedt at det rent faktisk kom til vesten. Spillet indeholder denne fantastisk elendig story mode og dårlig voice acting, men det rykker ikke på fornøjelse ved at spille tetris mod hinanden (og puyo puyo). Det er virkelig sjovt. Derudover er det ret fedt at banke folk online.

Uden for en top på grund af manglende spildtid.

Nioh
- Nioh bliver ved med at være et mysterium for mig. Der er nogle ting, det gør virkelig godt og andre steder, er der simpelthen så meget filler og overkomplicering, at jeg har svært ved at spille Nioh, i stedet for f. eks. Bloodborne. Jeg har vel brugt 30 timer med Nioh og selvom jeg synes det er i den gode ende af skalaen, så har det blandt andet ekstremt anti-klimatiske bossfights og nogle - til tider - ret rodede små layouts. Æstetisk er det noget værre Team Ninja rod. Samtidigt kan det så også noget udefinerbart, hvor at når det virkelig flyder og virkelig kører, er det helt magisk. Jeg ved stadig ikke, hvordan jeg vil rangere det, men det bliver spændende at se, om Team Ninja forsætter med serien. Jeg mangler stadig at få spillet dlc’et.

Persona 5
- Persona 5 kan virkelig trække en ind i dets verden. Det er i bund og grund en virkelig flot anime forklædt, som spil - de japanske stemmeskuespillere er også virkelig gode. Det fungerer godt med at skulle balancere mellem fritidslivet, skolen og at leve i en j-rpg. Selvom jeg til tider synes spillet er lige nærig nok med tiden til dette, så giver dette dog netop en pondus til den effekt - at man har travlt. Jeg gik lidt i stå med Persona 5, da jeg lidt savnede at spille SMT: IV i stedet, som har væsentligt mindre NPC interaktion og mere dungeon crawling, men det er mere en smagssag end kritik. Jeg er cirka 20 timer inde og jeg skal vist lige finde energien til rent faktisk at gennemføre det. Det er lige langt nok med de der 80-100 timers spilletid.

Yakuza Zero
- Når jeg løber rundt i Yakuza Zeros Tokyo og har friheden til bare at lalle rundt, så er jeg lidt ked af, at jeg ikke har samme muligheder i Persona 5. Det er en lidt urimelig sammenligning, men det er svært ikke sammenligne baseball minigamet i begge spil og konkludere, at minigamesne simpelthen bare er bedre i Yakuza Zero. Der er så meget hjerte i det spil, at det er umuligt ikke at lade sig rive med. Derudover elsker jeg karaoke sekvenserne.

Super Mario Odyssey
- Jeg har spillet det en times tid. Det er flot, farverigt og spiller godt. Men jeg er vist mere til 2D Mario.

Ellers har jeg spillet følgende tre genudgivelser, der alle har været ekstremt gode, men måske ikke er vildt relevante at tale om i en 2017 sammenhæng.

Dragon Quest VIII: Journey of the Cursed King
Final Fantasy XII: The Zodiac Age
WipeOut: Omega Collection


EDIT: Jeg glemte totalt Sonic Mania!

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 2 gæster