Ny uge, ny plade: I 2018 hører vi Motorpsycho

[Jimmi Jazz]

Ja man kan jo sige meget om Jon A, men hvis ikke man samtidig husker at tjekke hans årslister ud, er man sgu lidt af et fjols. For mig var årets overraskelse i den henseende, at han havde The Tower med Motorpsycho med.

Motorpsycho?

Kender dem ikke men har altid blandet dem sammen med Turbonegro (som jeg heller ikke kender) og tænkt, at det var en eller anden totalt vilderen (læs: anstrengende) garagefest, som jeg ikke gad deltage i - og i øvrigt heller ikke var inviteret med til.
Stor var min overraskelse derfor, da jeg fandt ud af, at The Tower er en ferm og meget klassisk - men ikke retro - klingende gang prog.

Nå, efterfølgende var jeg så selvfølgelig inde på Jon As væg på subforummet FB og spørge til mere Motorpsycho og BUM! Ind vælter det med anbefalinger fra såvel højt profilerede svingere som ditto eks-svingere.
Der er åbenbart én, som har sovet fuldstændigt i timen hvad angår Motorpsycho...

Dét skal der laves om på i 2018. Jeg har derfor tænkt mig at køre den komplet uoverskuelige diskografi igennem studiealbum for studiealbum. Én uge pr. plade. Holder planen, er jeg vist færdig en gang i juli, og jeg håber selvfølgelig at andre, både garvede Motorpsycho-lyttere, og novicer vil #bidragemednoget i tråden her.


UGE 1


Lobotomizer (1991)

[PeterEllermann]

Jeg kan faktisk godt lide Motorpsycho.
Det er et band, der har mange forskellige sange, på mange forskellige plader.
Last.fm fortæller at jeg mest har hørt pladen Blank Canvas Black Metal.
Den plade du nævner vil jeg gerne lytte til.

[Jon A]

'Lobotomizer' er den af de regulære Motorpsycho-plader, jeg har hørt mindst. Der var så meget at hente i 'Demon Box', når man var et ungt metalhoved, der først lige skulle til at finde ud af, at der også fandtes alt mulig anden slags musik, og et bredt udvalg af det så endda var repræsenteret på den plade, så det virkede helt uoverskueligt at gå igang med den. Jeg vil skyde på, at jeg har hørt den en lille håndfuld gange i alt, og at alle gangene har været hos min ven Tommy, der introducerede mig for bandet, så vi har lavet alt muligt andet end at høre den plade, mens den kørte i baggrunden. Ja altså, sådan nogle ting som gymnasiefyre nu laver med hinanden på ikke nødvendigvis seksuelle måder.

I forhold til resten af diskografien er det også en ret svag plade, og det er svært for mig i dag at afgøre, om det egentlig ikke har været en lidt mere end bare OK plade, dengang den udkom, fordi skridtet op til 'Demon Box' er så kæmpestort (og i øvrigt går over EP'erne 'Soothe' og '3 Songs for Rut'). Sådan en sang som 'Frances' er jo temmelig højt hævet over det meste andet grunge og heavyrock, der kom ud af Skandinavien på det tidspunkt, men pladen lider under en vis umodenhed. Ikke mindst Bent Sæthers sang mangler en del skoling, og han har svært ved at mestre de ambitioner, der allerede titter frem her. Og så er der bare de der meget tidstypiske sange som 'Hogwash' (hvor det er uendelig svært ikke at høre ham brøle "Fucking Hogwarts!") og den virkelig træge 'Wasted'.

Nu hører jeg pladen en gang til, og så kommer jeg nok ikke til at høre den igen, før næste gang Tommy bliver nostalgisk.

[yossarian]

Motorpsycho bliver først for alvor sjovt for mig med Blissard (som osse var min indgang til dem), men jeg skal nok læse med. Diskografien er massiv og uoverskuelig, så der er nok at gå i gang med.

[Jimmi Jazz]

* First impressions *

"Er det her grunge eller hva'? Jeg kan ikke lide grunge. Noget af det lyder som en Therapy? b side. Jeg kan godt lide Therapy?. Hogwash er en fed sang, men de har vist planket riffet fra en Sabbath sang, en af dem med Dio. Dårlig produktion og endnu dårligere vokal. Den fede hard rock guitar."

Nå, jeg har jo resten af ugen til at danne mig en mere sammenhængende mening.

To be continued...

[Jon A]

de har vist planket riffet fra en Sabbath sang

Det gør de jo for den sags skyld også på 'A.S.F.E.' fra den nye.

Jeg er allerede gået videre til '8 Soothing Songs for Rut', som er langt bedre og peger tydeligt frem mod 'Demon Box', specielt på 'Rut'-sangene. Der er sågar en forløber til det albums store suite. De/n plade/r (da det jo er en comp af to EP'er) har jeg heller ikke hørt meget, men den er altså noget nemmere at have med at gøre end 'Lobotomizer'.

Jeg skal nok lade være med at haste videre frem i diskografien. Det sker helt af sig selv: Motorpsycho er sådan et band, som jeg kan holde ud at høre lige præcis to plader i træk med, så er jeg nødt til at høre noget andet.

[PeterEllermann]

Fed plade, fed afslutning. 8/10

Den mest rigtige Motorpsychoplade er stadigvæk Black Metal Blank Psycho.
Som jeg hører nu.
#LukTråden

[Jon A]

Fed plade, fed afslutning. 8/10

Jeg ved godt, at du har et vist ry for uforudsigelighed, der skal plejes, men alligevel?

[PeterEllermann]

Den er da fed mand!
Altså den plade Jazzen nævner!
Ret fed blanding af Melvins og Soundgarden og så bare en lang nedkogning til sidst.
Hvad er der i vejen med dig?

[Jon A]

Der er det i vejen med pladen, at den er temmelig langt fra at være i nærheden af at være så fed som de efterfølgende plader. Det er lidt ligesom at høre 'How Could Hell Be Any Worse' med Bad Religion, som er en fin hardcore-plade, den har bare ikke særlig meget, der peger hen mod de plader, der definerede bandet fra 1988 og 5-6 år frem. Eller at høre de to første med Slayer, for den sags skyld.

Bent Sæther synger virkelig ikke særlig godt på 'Lobotomizer', og hans brøl er meget lidt overbevisende. Snahs guitararbejde er meget på det jævne. Der sker ikke særlig meget særligt på den, udover 'Frances'. Det er da en fin og meget tidstypisk plade, sådan en 5/10'er, men i forhold til den samlede Motorpsycho-diskografi er den komplet ligegyldig.