Mise-en-scène: Film 2017

Film & tv, litteratur, billedkunst, mad mm.
Besvar
besked
Forfatter
Brugeravatar
jegharfangetmigenmyg
Indlæg: 3790
Tilmeldt: 05 maj 2008 16:45
Geografisk sted: Din mor

Re: Mise-en-scène: Film 2017

#761 Indlæg af jegharfangetmigenmyg » 02 jan 2018 14:34

jegharfangetmigenmyg skrev:
La Mouche skrev:Husk Edward Yang kavalkaden i januar i cinemateket.
Ja. Desværre er det ikke hele hans filmografi, og seriens eneste rigtige scoop 35mm-visningen af A Confucian Confusion. Resten er "bare" DCP-visninger af film, som allerede er ude i HD-formater rundt omkring i verden. Men man skal selvfølgelig smadre sig selv ved at gå ind og se Yi Yi på 35mm. Nu hvor chancen er der.
Hvis man vil se en af de bedste, mest interessante og samtidig prætentiøse danske film, der er lavet, så skal man lige huske det her: http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket ... ieID=15857

Billede

Det er en virkelig speciel blanding af 2001 og Alphaville (men selvfølgelig ikke hyperprætentiøs og røvelendig som Alphaville).
Rolling Stone skrev:Modern Trivia: Michael Jackson claims he wrote many of his hits in a tree.

Brugeravatar
La Mouche
Indlæg: 12028
Tilmeldt: 16 nov 2005 17:19
Spotify: 113192036
Kontakt:

Re: Mise-en-scène: Film 2017

#762 Indlæg af La Mouche » 02 jan 2018 23:51

Billede

Age of Innocence... den er godt nok god, absolut top tier Scorsese. Havde ikke set den i 25 år, siden bifpremieren!

Den kommer fra Criterion om et par måneder, men jeg lånte bare den danske blu-ray på biblo. Ved ikke om Criterion vil være i stand til at forbedre den ret meget - det er 4K restaureringen fra 2012, og det ser allerede fantastisk ud.

Brugeravatar
Jallan
Indlæg: 11315
Tilmeldt: 04 jun 2006 20:48
Geografisk sted: Fanget i en barometerlomme

Re: Mise-en-scène: Film 2017

#763 Indlæg af Jallan » 07 jan 2018 10:51

Lang skrev:Vi synes også Last Jedi var en af de bedre SW og meget bedre end den utroligt kedelige Rouge One og bedre end Force Awakens også og så afgjort bedre - hvilket heller ikke er så svært - end de unævnelige prequels. Er den bedre end de gamle? Ja jo - actionscenerne er bare mere kedsommelige i vore dage. De bumler og brager men de mangler helt den tekstur og magi som der var når de var lavet med modeller, snore og tegninger. Ligesom med Blade Runner 2049 er det som om man ser og ser på et moodboard eller et computerspil eller sådan noget og de mangler den der glitch faktor der gør at akustisk musik eller tryllekunstner virker levende. Det er dødt men flot at se på. Til gengæld har de indset af værdien af karakterudvikling og dialog og her er de nye faktisk bedre og mere charmerende og rørende end de gamle og rummer flere rene følelser og er langt sjovere at se med en 10 årig fordi der er flere nuancer, flere interessante konflikter mellem karaktererne og så er den selvfølgelig helt naturlig post-racial regnbue orienteret, så rebellerne er praktisk talt et materiakat nu om dage, den tykke asiat må også gerne få et kys, sorte og aliens optræder i alle roller uden at være token, robotter har også følelser og det hel uden det virker forceret men bare civiliseret.
4 ud af 6 Kvindelige rebel admiraler med lilla hår.
Sindssygt indlæg. Kunne næsten ikke være mere uenig. Beklager at jeg er lidt sen til festen, men kom ikke ind og se den før igår. Grundlæggende, så synes jeg vel egentlig det var en ok film, men jeg kan ikke ryste følelsen af, at den gjorde vold på det mytiske univers jeg voksede op med. Modsat prequels, så ikke ved at være en dårlig film, men ved ikke at være tro mod universet.
Spoiler:
1: Alt for mange jokes. Helt med Makrel her. Der er jo masser af Comic Relief i de gamle, men det er mere underspillet og lidt mere trækken på smilebåndet. Der er det C3PO, R2D2 og Yoda (og self. Han Solo i nogen grad. Ærkechammøren) der fungerer som comic relief. Altså finurlige skabninger, hvor det sjove er deres anderledeshed - dvs. det er selve universets præmis, der bliver det sjove. I den nye var der mange cheap tricks og jokes der føltes sindssygt konstruerede. Det føltes ikke som en del af universet, men som noget der var blevet puttet ind i FILMEN. Det gjorde en bevidst om at man så en film. Hele. Tiden. De der fugle... Hvorfor skulle den der sad med Chewbacca i 1000-års falken skrige, HVER gang de filmede cockpittet? Første gang føltes det rimelig ligegyldigt. Tredje gang var det tåkrummende. Føltes jo som at se en Pixar film eller sådan noget. Det var virkelig Disney.

2: Din pointe med at man er blevet bedre til karakterudvikling... Har vi set den samme film? Er der noget The Last Jedi fejler fuldstændigt indenfor, så er det da karakterudvikling, der ofres på actionscenernes alter. Finn og Roses forhold? Gab. Det bliver pænt tydeligt, hvor intetsigende det er, når Finn på vej tilbage til oprørerne siger: "You have no idea how much that medallion means to her". Og det har Finn eller hvad? De har kendt hinanden i 6 timer, og umiddelbart efter er Rose klar til at ofre sit liv for ham og "elsker ham"? Come on, det er simpelthen for latterligt. Så er der Kylo Rens (som i øvrigt er den mest undervældende superskurk nogensinde) skabelsesfortælling, der bare slet, slet ikke er udfoldet nok. Hvad er det for noget "dark inside"? Hvem er Snoke siden han lige kunne omvende ham foran den mægtigste jedi i universets historie? Der synes jeg faktisk prequels var ret gode til at skabe en troværdig historie for, hvordan Anakin Skywalker blev til Darth Vader. Her er det bare sådan: "Jamen han var mørk indeni, og så omvendte Snoke ham", selvom han var barn af Leia Skywalker og Han Solo og havde Luke Skywalker som læremester. Nå. Goddaw då.

3: For mig handler Star Wars altså om jedimytologien. Det handler i meget mindre grad om dødsstjerner, stjernekrydsere og alt muligt andet. Alt det er selvfølgelig en essentiel del af, hvad der gør filmene så gode, men hvis man fjerner hele jedimytologien, så har man bare en rumactionfilm, og her var Last Jedi godt nok meget, meget, meget tæt på at tippe over til det sidste. Reys udvikling som Jedi bliver slet ikke udfoldet nok. Der sker alt for lidt med hende, mellem hende og Luke og deres betydning i fortællingen fylder i det hele taget alt for lidt. IV-VI er så gode, fordi de grundlæggende også har den der coming of age følelse og fordi den personlige fortælling er så stærk. Med alt hvad man ved om Star Wars universet er det sindssygt irriterende at Rey bare kaster rundt med sten uden nogensinde at være blevet trænet, mens Luke, som jo altså er den stærkeste Jedi nogensinde, ikke kunne løfte en papmachéfigur før mange måneders træning med Yoda. Hvis man er i tvivl om filmens vægtning kan man evt. tælle sammen hvor mange sekunder er lyssværd mod hvor mange sekunder der bliver skudt med laser.

4: Alt det andet kunne jeg tilgive, men det gør næsten decideret ondt at Luke Skywalkers story arc er dårligt afsluttet. Den her mytiske figur, som er hovedpersonen i en titusinder år gammel profeti, manden der skulle skabe balance i kraften, manden der væltede emperiet, sidder nu som en vranten teenager ude på en ø og nægter at snakke med nogen og nægter af videreføre jedireligionen, fordi han er skuffet over sig selv. Det er super utroværdigt, og det giver ingen mening, særligt når man tænker på at han givetvis har kunnet snakke med Obi-Wan, Yoda og Anakin i alle de år. Og så dør han bare fuldstændig uden grund til sidst? Det virker helt ekstremt forceret, og det irriterer mig virkelig. Det var på alle måder det nemme valg.
The Force Awakens var da så sygt meget bedre end Last Jedi.
'I for unge til ironi' :lol:

Brugeravatar
haile lassie
Indlæg: 3332
Tilmeldt: 26 jul 2007 16:05
Spotify: 113262106

Re: Mise-en-scène: Film 2017

#764 Indlæg af haile lassie » 07 jan 2018 19:30

Svar til Jallan om Luke Skywalker:
Jallan skrev:
Spoiler:
Jeg synes heller ikke, at The Last Jedi var fantastisk, men jeg er ikke helt enig i de ting, du skriver om Luke.

For det første var Luke ikke den profeterede; det var Anakin. Og det var heller ikke Luke, der bragte balance i kraften; det var også Anakin. Det er kernen i Anakins karakterark. At gå fra the chosen one som barn, til at være den onde og derfor ikke længere the chosen one for til sidst at opfylde profetien om at skabe balance i kraften ved at slå the Emperor ihjel - og derved bevise, at ja, han var hele tiden the chosen one. Obi Wan og resten går rundt og håber, at Luke er the chosen one, fordi Anakin blev til Vader, men det flotte ved Star Wars er netop, at det alligevel er Vader, der viser, at han har noget godt i sig. Som hans søn jo så flot har sanset. Luke er altså en katalysator for profetiens opfyldelse, men han er ikke den centrale figur i den.

Og Luke er impulsiv, umoden, utålmodig. Han indeholder generelt ikke særlig mange jedi-kvaliteter; han er bare søn af en meget mægtig jedi og har derfor anlæg til at blive stor. Men han gennemfører aldrig sin træning hos Yoda, han fucker op hos Jabba ved at tro, at han kan jedi mind tricke ham; han er blind overfor, at Vader er hans far (hvilket en jedi burde kunne fornemme); han er i teorien en mægtig jedi, men fordi han er som han er, er han også sin egen værste fjende. Det har jeg altid elsket ved den karakter: Hans fejlbarlighed. Og jep, han fucker igen op på jedi akademiet overfor Kylo Ren.

Og i The Last Jedi har han efterhånden fattet det, nu hvor han er en gammel mand.. Det har ført til den totale resignation. Det synes jeg er en meget logisk karakterbue set i forhold til de andre film.
MASTER OF THREADS

Brugeravatar
Jallan
Indlæg: 11315
Tilmeldt: 04 jun 2006 20:48
Geografisk sted: Fanget i en barometerlomme

Re: Mise-en-scène: Film 2017

#765 Indlæg af Jallan » 07 jan 2018 21:48

Spoiler:
Det kommer vel an på om man tager det såkaldte extended universe med i fortællingen. Der er Luke Skywalker super mægtig og jævner hele hære med jorden med the force så vidt jeg ved. Men Disney proklamerede jo at de ville slette alt der hed extended universe, da de overtog rettighederne, så RIP til det.

Jeg kan sagtens følge dig ift. Lukes udvikling som karakter i filmene, og der er jeg også enig i at han ikke på nogen måde fremstår som en særlig jedi-agtig jedi (men han færdiggør da sin træning hos Yoda i episode VI). Det der irriterer mig er nok mest at Disney har lavet om på hans story arc ift. det jeg kender til extended universe.

Jeg har aldrig tænkt over den fortælning af jedi-profetien. Er det almindelig kendt at det er sådan den skal forstås? Det giver jo meget god mening.
'I for unge til ironi' :lol:

Brugeravatar
La Mouche
Indlæg: 12028
Tilmeldt: 16 nov 2005 17:19
Spotify: 113192036
Kontakt:

Re: Mise-en-scène: Film 2017

#766 Indlæg af La Mouche » 09 jan 2018 00:18

Billede

Fejrede årets 20 års jubilæum for Fucking Åmål med et gensyn. Stadig en fin film.

Brugeravatar
La Mouche
Indlæg: 12028
Tilmeldt: 16 nov 2005 17:19
Spotify: 113192036
Kontakt:

Re: Mise-en-scène: Film 2017

#767 Indlæg af La Mouche » 11 jan 2018 22:35

Billede

Three Billboards....

Frances McDormand er fantastisk, og der er en Townes sang med:



Men plottet falder nok fra hinanden hvis man tænker for meget over den. Og der er lidt Coen-Brødrene light.

Brugeravatar
La Mouche
Indlæg: 12028
Tilmeldt: 16 nov 2005 17:19
Spotify: 113192036
Kontakt:

Re: Mise-en-scène: Film 2017

#768 Indlæg af La Mouche » 15 jan 2018 11:30

Billede

Billede

Jia Zhangke boxen bestilt... hvis nogen vil købe min gamle A Touch of Sin blu-ray (=blanding a socialrealisme og en Kinesisk ultravoldelig Pulp Fiction), skal de bare sige til. 40 kroner.

Brugeravatar
Jonas
Indlæg: 5450
Tilmeldt: 04 maj 2003 14:43
Spotify: masshaste
Geografisk sted: Vejen

Re: Mise-en-scène: Film 2017

#769 Indlæg af Jonas » 15 jan 2018 11:49

Hold. Nu. Kæft. Diversity Wars: The Last Jedi er et ironisk totalkunstværk, der mobber sit eget publikum ihjel.

Vi lever som bekendt i diversitetens tidsalder, hvor doxa er, at når man skal løse et problem eller en opgave, så er det vigtigt med maksimal forskel i køn, alder, etnisk oprindelse, hudfarve. For at vinde en krig er soldaternes vigtigste våben et indgående kendskab til intersektionalitet. Det er dén ideologi, filmen handler om, og som den på en overbevisende og mesterlig måde undergraver. Lad os tage karakterne fra toppen.

Team GamerGate består naturligvis af hvide nazimænd og enkelte velfriserede æresariere, de klassiske kamikaze-japsere. Holdet lider i klassisk Star Wars-stil af nogle helt basale kompetenceproblemer -- eksempelvis kan Stormtropperne kan ikke ramme en skid, fordi de ikke har fulgt nok med i deres obligatoriske kursus i queerteori. Kompetenceproblemerne forstår man udmærket, når man ser på holdets lederskab.

Hæren ledes af den fæle General Hux, der som næsten alle andre rødhårede mænd i populærkulturen er både ond og komplet uduelig. Han er en slags løjtnant for holdets superstjerne, den abnormt adfærdsvanskelige Kylo Hen, der tidligere har spillet for Team Diversity, men er blevet så identitetsknægtet af en postmodernistisk, kønsneutral opdragelse, at han nu er skiftet til rivalerne. Hen fucking hader kvinder og modgang, så nu er han blevet adopteret af den patriarkalske Snoke, som har givet knejten et kreditkort, hvilket har haft den konsekvens, at Hen nu fortolker sit alterego efter Nicklas Bendtner.

Team Diversity er langt vildere og undergraver totalt den dominerende ideologi. Holdets anfører er filmens mest ligegyldige karakter, nødhjælpsturisten Rey, der tilsyneladende er modelleret ud fra idéen om 'white savior complex'. Hun er mindst lige så fucked up som Kylo Hen, og i løbet af filmen chatter de to løbende over Force Messenger. Vi har Finn, den obligatoriske negerslave, der forelsker sig i en eller anden fed koreanertøs. Hun er selvfølgelig en slags maskinmester, for vi ved jo, at hvis der er noget, de dér gongere kan finde ud af, så er det teknik. Vi har queerpiloten Poe Damaron, der er en blanding af forfængelig middelhavstyrefægter og queerbøsse. Laura Dern spiller den obligatoriske Haribohårfarvede Twitterfeminist, ligesom Benicio del Toro gør en god figur som et lille lusket latinosvin, men folk med talefejl er også mennesker. Endelig finder vi selvfølgelig Chewbacca, det stolte, brutale rovdyr der i løbet af filmen bliver reformeret til vegetarisme.

Alle skal have noget at spejle sig i, og den uudtalte pointe er, at jo mere fluebensdiversitet man putter ind i en film, jo mere stereotypiserede og papfigur-agtige bliver karakterne. Og folk hopper på den, naturligvis, fordi almindelige mennesker ikke er andet end latterlige papfigurer og muskelmasse på modernitetens årer. Det er fuldstændig genialt gækkeri. 6/6

PS: Trehundredeogfuckingfirs kroner for to billetter til et eller andet 3D-brille-iPhoneMAX-helvede. Sker der for dét? Fandeme godt jeg havde mine egne bajere med.
Vi må da håbe, det bliver bedre i morgen

Brugeravatar
secondtoughestintheinfant
Indlæg: 10731
Tilmeldt: 15 nov 2003 13:19
Geografisk sted: Jerusalem

Re: Mise-en-scène: Film 2017

#770 Indlæg af secondtoughestintheinfant » 15 jan 2018 11:53

Det er den første omtale, jeg har læst, som rent faktisk giver mig lyst til at se en ny Star Wars-film (den sidste jeg så var den der med podracerne).
Jeg tager tit fejl, men jeg tror jeg tager lidt mindre fejl end de fleste andre herinde, fordi jeg er grundig.

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 1 gæst