Lytteklub: Progrock, klassisk æra; 1967-1975

NP, lister, sortering, generel musiksnak osv.
Besvar
besked
Forfatter
Brugeravatar
PeterEllermann
Indlæg: 6788
Tilmeldt: 26 maj 2010 17:17
Spotify: 114022072
Geografisk sted: Working class hero.

Re: Lytteklub: Progrock, klassisk æra; 1967-1975

#81 Indlæg af PeterEllermann » 12 feb 2021 11:04

makrel skrev:
12 feb 2021 09:00
Altså for at forstå struktur, er vi jo også nødt til at nedbryde den. Jeg har godt nok fået en mavepuster. Kan jo godt forstå det her, når jeg tænker nærmere over det, men der er bare rigtig langt til de silkebløde vokaler og strukturerede opbygninger og harmonier og storhed. Her er der storhed på en anden, meget krævende måde. DET ER SVÆRT, NÅ!
Altså der er da en fin linje fra ting som The Doors, Grateful Dead og Love og hen mod Yes og Tarkuspladen og sådan.
Dyb vejrtrækning og sid lidt med pladecoveret, så er den der lige pludselig.
Så kan du altid lytte til Stravinskij en anden dag.
"Nachos Else Matters"

Brugeravatar
00Void
Indlæg: 6380
Tilmeldt: 10 jul 2006 19:04

Re: Lytteklub: Progrock, klassisk æra; 1967-1975

#82 Indlæg af 00Void » 12 feb 2021 11:08

Hold op hvor er det irriterende. Invocation And Ritual Dance Of The Young Pumpkin brager meget fedt der ud af, men det er vel nærmeste pladens eneste lyspunkt. Resten bliver bare for infantilt og bonget på 'weird for the sake of weird'-måden. Min progfordom er at det er for meget form og for lidt indhold. Vil gerne tage fejl, men indtil videre er det kun blevet bekræftet. Det sagt kæmpe :drinkingcheers: til makrel for grande tråd. Glæder mig til at følge med, indtil det bliver for meget.
fire hang out with me

Brugeravatar
makrel
Indlæg: 5902
Tilmeldt: 19 sep 2007 21:30
Geografisk sted: A place called Candied Island!
Kontakt:

Re: Lytteklub: Progrock, klassisk æra; 1967-1975

#83 Indlæg af makrel » 12 feb 2021 11:12

PeterEllermann skrev:
12 feb 2021 11:04
makrel skrev:
12 feb 2021 09:00
Altså for at forstå struktur, er vi jo også nødt til at nedbryde den. Jeg har godt nok fået en mavepuster. Kan jo godt forstå det her, når jeg tænker nærmere over det, men der er bare rigtig langt til de silkebløde vokaler og strukturerede opbygninger og harmonier og storhed. Her er der storhed på en anden, meget krævende måde. DET ER SVÆRT, NÅ!
Altså der er da en fin linje fra ting som The Doors, Grateful Dead og Love og hen mod Yes og Tarkuspladen og sådan.
Dyb vejrtrækning og sid lidt med pladecoveret, så er den der lige pludselig.
Så kan du altid lytte til Stravinskij en anden dag.
Jeg vil jo så gerne bare kunne rumme det fra første færd. Læringskurven er bare så stejl på den her plade, men jeg skal nok give det flere skud, det er jo en del af planen at alle plader skal høres omtrent lige mange gange. Hvis ikke ti-øren falder i dag eller i morgen, så er der i hvert fald sået frø.
Skal lige trække vejret, ja. :yellowheart:
00Void skrev:
12 feb 2021 11:08
Hold op hvor er det irriterende. Invocation And Ritual Dance Of The Young Pumpkin brager meget fedt der ud af, men det er vel nærmeste pladens eneste lyspunkt. Resten bliver bare for infantilt og bonget på 'weird for the sake of weird'-måden. Min progfordom er at det er for meget form og for lidt indhold. Vil gerne tage fejl, men indtil videre er det kun blevet bekræftet. Det sagt kæmpe :drinkingcheers: til makrel for grande tråd. Glæder mig til at følge med, indtil det bliver for meget.
Der skal nok komme noget som ikke er så crazy og avant-garde. Det er to rigtig stride plader at starte med, det er helt sikkert, men det kommer helt sikkert til at udvikle sig, og jeg er sikker på at der vil komme noget for dig også :drinkingcheers:
Tom D. Warrior

Brugeravatar
PeterEllermann
Indlæg: 6788
Tilmeldt: 26 maj 2010 17:17
Spotify: 114022072
Geografisk sted: Working class hero.

Re: Lytteklub: Progrock, klassisk æra; 1967-1975

#84 Indlæg af PeterEllermann » 12 feb 2021 11:28

makrel skrev:
12 feb 2021 11:12
PeterEllermann skrev:
12 feb 2021 11:04
makrel skrev:
12 feb 2021 09:00
Altså for at forstå struktur, er vi jo også nødt til at nedbryde den. Jeg har godt nok fået en mavepuster. Kan jo godt forstå det her, når jeg tænker nærmere over det, men der er bare rigtig langt til de silkebløde vokaler og strukturerede opbygninger og harmonier og storhed. Her er der storhed på en anden, meget krævende måde. DET ER SVÆRT, NÅ!
Altså der er da en fin linje fra ting som The Doors, Grateful Dead og Love og hen mod Yes og Tarkuspladen og sådan.
Dyb vejrtrækning og sid lidt med pladecoveret, så er den der lige pludselig.
Så kan du altid lytte til Stravinskij en anden dag.
Jeg vil jo så gerne bare kunne rumme det fra første færd. Læringskurven er bare så stejl på den her plade, men jeg skal nok give det flere skud, det er jo en del af planen at alle plader skal høres omtrent lige mange gange. Hvis ikke ti-øren falder i dag eller i morgen, så er der i hvert fald sået frø.
Skal lige trække vejret, ja. :yellowheart:
00Void skrev:
12 feb 2021 11:08
Hold op hvor er det irriterende. Invocation And Ritual Dance Of The Young Pumpkin brager meget fedt der ud af, men det er vel nærmeste pladens eneste lyspunkt. Resten bliver bare for infantilt og bonget på 'weird for the sake of weird'-måden. Min progfordom er at det er for meget form og for lidt indhold. Vil gerne tage fejl, men indtil videre er det kun blevet bekræftet. Det sagt kæmpe :drinkingcheers: til makrel for grande tråd. Glæder mig til at følge med, indtil det bliver for meget.
Der skal nok komme noget som ikke er så crazy og avant-garde. Det er to rigtig stride plader at starte med, det er helt sikkert, men det kommer helt sikkert til at udvikle sig, og jeg er sikker på at der vil komme noget for dig også :drinkingcheers:
Du er så sød når du er ivrig. :)

Så lad os tage denne her:


Altså, det er da klart at der er flere måder at se musik som dette her på.
Men man behøver jo ikke at være et bonghoved for at nyde det.
For mig er her en vigtig brik i at gøre rockmusikken til et seriøst udtryk, nemlig en måde at få moderne kompositionsmusik ind i #beatmusikken på.
For mig er det her polyrytmik, atonal popjazz, studioeksperimentering.
Det er Duke Ellington, Le Sacre og Stockhausen blandet med et indædt had til både samfundet og hippiernes alternative samfund.

Jeg anerkender fuldt ud, at folk vil høre det og tage det for en samling prutte- bøvselyde.
Folk om det.
Bare et forsøg på at sætte i perspektiv, HVOR stor den her plade er for mig.
"Nachos Else Matters"

Brugeravatar
PeterEllermann
Indlæg: 6788
Tilmeldt: 26 maj 2010 17:17
Spotify: 114022072
Geografisk sted: Working class hero.

Re: Lytteklub: Progrock, klassisk æra; 1967-1975

#85 Indlæg af PeterEllermann » 12 feb 2021 11:35



Og så er det bare så fucking lækkert, mand!
Det går fucking hurtigt, det er hårdt spillet, man skal holde fast for at følge med, det er skiftende taktarter, det er med fills, drumfills, bass fills. Fede fills!
Riff! Riff! Riff!
Det er californisk hippie oprørsmusik.
"Nachos Else Matters"

Brugeravatar
Dronekræmmeren
Indlæg: 2953
Tilmeldt: 07 mar 2006 15:32

Re: Lytteklub: Progrock, klassisk æra; 1967-1975

#86 Indlæg af Dronekræmmeren » 12 feb 2021 11:57

Jimmi Jazz skrev:
12 feb 2021 10:53
Jeg hader Zappa mere end alle psykopaterne her i tråden (for dét er man da, hvis man hader knuselskelige, nuttede Fab Four. Det er lidt ligesom at hade Rasmus Klump))
Vil da snarere mene, at det kun er psykopater, der kan læse højt af Rasmus Klump-bøgerne uden at komme til at hade den pandekagefrådende nar.
Senest rettet af Dronekræmmeren 12 feb 2021 12:12, rettet i alt 1 gang.
Den største Sorg i Verden her
Er dog at miste Drone, Man har kær

Brugeravatar
Peter Metalli
Indlæg: 96
Tilmeldt: 30 maj 2019 11:30

Re: Lytteklub: Progrock, klassisk æra; 1967-1975

#87 Indlæg af Peter Metalli » 12 feb 2021 12:02

00Void skrev:
12 feb 2021 11:08
Hold op hvor er det irriterende. Invocation And Ritual Dance Of The Young Pumpkin brager meget fedt der ud af.
Det er jo det, jeg siger! Ren motorik!

Brugeravatar
Ernesto
Indlæg: 2343
Tilmeldt: 20 maj 2004 11:47
Geografisk sted: Beyond
Kontakt:

Re: Lytteklub: Progrock, klassisk æra; 1967-1975

#88 Indlæg af Ernesto » 12 feb 2021 12:50

Det er første gang at jeg hører denne plade fra ende til anden. Jeg har hørt en del Zappa, men det har været lidt fragmenteret.

Jeg har ligesom 00Void haft det lidt svært med det, i min tolkning, lidt fortænkte humor og det ufokuseret ustrukturerede.
På samme tid ved man at Zappa har været lige så stram en bandleder som tidligere jazz-forbilleder som Duke Ellington og Miles Davis, så det kan ikke være helt fortænkt. Jeg tænker for min part at jeg bare ikke deler humor med Zappa, og det kommer til at skygge for det, som jeg godt kan lide.
For det er jo egentlig ret fedt.

Jeg har en tese om at man overordnet kan sætte prog-bands i to kategorier, de der trak mere på inspirationerne fra jazz og dem der tog dem fra klassisk musik. Det kan jeg selvfølgelig efterprøve som listen skrider frem.
Alt er naturen Livet og døden Alt.

Brugeravatar
makrel
Indlæg: 5902
Tilmeldt: 19 sep 2007 21:30
Geografisk sted: A place called Candied Island!
Kontakt:

Re: Lytteklub: Progrock, klassisk æra; 1967-1975

#89 Indlæg af makrel » 12 feb 2021 12:57

Ernesto skrev:
12 feb 2021 12:50
Jeg har en tese om at man overordnet kan sætte prog-bands i to kategorier, de der trak mere på inspirationerne fra jazz og dem der tog dem fra klassisk musik. Det kan jeg selvfølgelig efterprøve som listen skrider frem.
Den tese har jeg både læst og lyttet mig frem til flere gange. Jeg er med på at efterprøve den og muligvis kategorisere det på en måde. Kassetænkningen passer på en pervers måde ret godt til det her projekt. Også selvom vi sprænger rammer gang på gang.
Tom D. Warrior

Brugeravatar
Tonic Satan
Indlæg: 11339
Tilmeldt: 03 jun 2009 22:48
Geografisk sted: Jeg er i lommen på dig

Re: Lytteklub: Progrock, klassisk æra; 1967-1975

#90 Indlæg af Tonic Satan » 12 feb 2021 13:20

Nu hørte jeg den jo også forleden, men jeg er også ret sat af på meget af det. Når det lige lægger ADHD'en og syren fra sig i korte øjeblikke (føromtalte Invocation, Big Leg Emma, Why Dont'cha Do Me Right), kan jeg sagtens være med, men overall er jeg sgu mere til Sheik Yerbouti-Zappa og nogle af de live-ting, jeg har hørt. Og ja, den der hippie-humor er også mig lidt anstrengende. Alle de "sjove" stemmer... :x Son Of Suzy Creamcheese giver mig mest lyst til at slå nogen/noget.
æsmet skrev:
13 feb 2021 17:33
Hundertwasser kan man jo mene om, hvad man vil, men det kan man sgu da også om kirkesang og kondisko.

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 2 gæster