LN 2021

[shaken]

Tak. Læsningen fortsættes hermed!

[cloveroverdover]

Jeg synes, at du skal droppe Verden af i går og bare læse Skaknovelle i stedet. Den har cirka den længde, Zweigs klæge sentimentalitet og namedropping kan få lov at brede sig på, hvis man ikke skal få lyst til at grave ham op og slå ham ihjel igen.

Ohh boy. Enig. Altså man skal gøre sig klart at Verden af Igår er spændende bare fordi forfatteren har levet i den periode han gjorde, og var centralt placeret i det netværk som han nu engang var. Det kan ikke undgå at være spændende. Læs den som du ville gå til en biografi om en politiker eller en musiker, ikke som #litteratur. Bered dig på den mest enerverende hovedperson du er stødt på. Det er så vildt så irriterende og oppustet Zweig og sproget er. Har i øvrigt droppet den her før, men læs den her om Zweig Clover. Den prædiker til dit kor også åbenbart.

https://www.lrb.co.uk/the-paper/v32/n02 ... lar-dither

Der er godt nok meget hate i den artikel. Jeg skal ikke gøre mig klog på om Zweig var en god ven, men jeg synes han skriver godt og at hans erindringer indtil videre er spændende.

Jeg synes, at at han skriver som et billigt duftlys i den bog.
Det virker som sådan en bog, jeg burde kunne lide. Perioden er god, jeg kunne godt lide Skaknovelle, men som Dialingleft siger, så er Zweig en ekstremt enerverende hovedperson.
Han sidder der og skriver fra Brasilien, og man burde måske have ondt af en mand, der sådan har mistet alt, men det bliver bare blandet op med så meget irritation over hans manglende erkendelse over alt det, han har haft og især – især – over hans konstante falske beskedenhed. Hele tiden skal han påpege, hvor glade ALLE var i det østrig-ungarske dobbeltmonarki, så utrolig tilfredse med deres plads i tilværelsen, som var de ligesom Zweig selv rigmandssønner.
Og når det ikke er dét, så er det stor, stor forundring over, hvor meget hans ellers så (efter eget udsagn) dårlige bøger har solgt, og hvor mange store skønånder, der har prist Zweigs ringhed. Det er til at gå til af arrigskab over.

[Dialingleft]

"Vil de tænke dem. Insel-verlag grundlagt bare for at udgive mine bøger"

[Danny Hey]

Synes, TokeZa skal fortsætte ufortrødent med erindringerne. En kæmpe fornøjelse.
Skaknovelle er også konge, men den mest oplagte til listen må være Stjernestunder, som er en beslægtet form for historiefortælling (og affejer flere af denne tråds kritikpunkter).
Prøv f.ek.s Erobringen af Byzans, som er ren Game of Thrones.

[PeterEllermann]

Jeg har kæmpet mig i gennem den kæmpe fucking Lameolade-mad som Bram Stoker's Dracula er.

Spoiler Alert:

Spoiler:

Ting jeg ikke kan lide ved den:

- Alt alt alt for lang på 315 s Paperback, kunne snildt være 200 sider kortere uden at miste det mindste i handlingen. Som minimum.

- Næsten ingen handling

- Dagbogsform fungerer på ingen måde i denne type uhygge. Altså. Man ved, at dem der skriver dagbogen, gør det fordi de husker tilbage. På denne måde ved man også, at det er dem, der overlever. Når det så senere hen viser sig, at så godt som alle overlever, bliver det jo bare lame med de her skiftende perspektiver. Derudover, når så endelig Harkerfamilien og psykiateren sætter sig sammen og stykker dagbøgerne sammen, bliver det ikke beskrevet, HVORFOR det er så fedt. "Nu ser vi, at dagene passer sammen." Ja, men hvorfor!? Hvordan!? Fortæl mig det dog, det er pointen med hele din skide bog, at ham psykoen i cellen ved mere, end hvad man lige kan se med det blotte øje.

- I det hele tager er der ALT ALT for mange steder hvor man tænker Okay, kunne I lige have brugt 5 linjer mere på den her Dramatiske Fortælling, før I gik videre. Det hele drukner meget i "Så talte jeg med ham der og han var venlig nok, så læste vi et brev, så så vi en ulv, så gik vi hen til den næste mand." Det bliver Sherlock Holmes bare uden Fun og God storytelling.

- Hele beskrivelsen af England og englændere på den der jolly "vi holder sammen"-måde. På mystisk vis oplever #VorHelte, at man bare skal snakke med folk, så vil de gerne hjælpe en.

- Hele det her skelnen mellem Pathos og Bathos, mellem England og vor helte som åndens mennesker, en del af et fasttømret samfund, og kampen mod #detonde. Hele jagten på Grev Dracula bliver beskrevet umådeligt klamt, som en kæmpe rævejagt, og vi er på intet tidspunkt i tvivl om, hvorvidt #DetGode vil vinde. Afvigeren er et dyr, fordi han ikke er ligesom os berettiger det os til at slå ham ihjel. Når man tænker på, hvor følsom og forfinet vampyrmyten ellers er i hele #GOTH genren, skuffer dette bap på moderpatten slemt.

- Følsomheden findes i stedet hos ungmøerne, og det er lame of the lamest, at hele plottet i bund og grund handler om, at de fornuftige mandfolk skal redde de forskræmte og skadede kvinder. Kvinderne bløder jaja og Freud og sårn, men de får jo heller ikke LOV til at få nogen agens. Den eneste gang, Madam Mina træder i karakter, det er jo når hun formår at handle som en mand! Når hun kan huske køreplaner, når hun kan hjælpe dem frem i verden, skrive hurtigt på maskine, når hun kan bruge sin deduktive kraft. Resten af tiden er hun en følsom lille rose, og Arthurs måde at søge trøst hos hende på, hvor Quincy diskret forlader lokalet imens, det gjorde mig rasende. Madam Mina, specielt efter hun bliver bidt, kan dåne og blive sat i trance og andre feminine stereotyper, altså, hvad kan jeg bruge det til? Sekvensen med Lucy der går igen på Hampstead Heath er til gengæld fed nok, men igen bliver det aldrig rigtig farligt - hun får bare noget Holy Water og så får hun kappet hovedet af.

- Og når så endelig, ENDELIG vi når frem til andensidste side, og det store show endelig skal stå, hvad sker der så. Så er det nogle Gypsy Indians, som de her cowboydere skyder. Og Grev Dracula, hvad gør han, er han på nogen måde farlig til det sidste, giver ham dem kamp, slynger han sig ud mod dem i et desperat #Nattejæger forsøg på comeback? Nope, han vælter ned fra vognen og triller ud af kisten, hvor han så efterfølgende positionerer sig sådan at han får kappet hovedet af. Og den eneste der dør, det er FUCKING Quincy Morris - er det virkelig offer nok for læseren af bogen? Jeg havde som minimum set halvdelen af dem døde, på hver deres måde, med en desperat kamp mod den farlige vampyr, inden han udsletter alt liv på jorden.

Fucking Lame Bog, Fucking Lame Slutning, Fucking Lame 300 sider frem til slutningen. Starten er jo fed nok, og det er også den, der fylder mest i folks bevidsthed. Alt fra han undslipper borgen i Transsylvanien, det er downhill derfra, og der er LANGT.

PS. Og så Fucking Van Helsing! Gyserbøgernes Tournesol!

Ting jeg godt kan lide ved den:
- Der er vampyrer i, og en bog med vampyrer i er bedre end en bog uden vampyrer.

[Peter Metalli]

Jeg synes, at han skriver som et billigt duftlys i den bog.

LN-trådenes stærkeste sviner til dato

[skyggehaender]

Læses Vibeke Grønfeldt i dette forum? Bukdahl skriver meget begejstret om hendes seneste roman "Pludselig her" i Weekendavisen. Jeg ved ikke, hvor træfsikker, jeg synes, hans smag i prosa normalt er, men jeg faldt i en anden sammenhæng over dette selvbiografiske brudstykke, hvis klarhed og skarpe tone virker besnærende.

Jeg blev født d. 12. december 1947 på en gård på Samsø. Gården var en af de tusindvis af slægtsgårde, hvis historie går længere tilbage end kirkebøgerne, men som i løbet af de sidste årtier er nedlagt til fordel for nye former for fødevareproduktion.

De første tretten, femten år tilpassede jeg mig, med visse omkostninger, stort set de skiftende vilkår.

I halvtredserne var omgivelserne smukke. Både sommer og vinter. Der var kun få biler, ingen turister, intet industrielt landbrug, og de fredede områder, som endnu ikke var fredede, lå hen som ubebyggede og utrafikerede grønne bakker og hegn ved havet.

Derefter syntes omkostningerne ved tilpasningsforsøgene ubetalelige. I stedet for at fortsætte dem begyndte jeg at skrive.

[secondtoughestintheinfant]

Jeg vil gerne prøve at læse Grønfeldt, så #folk må lige sige til, hvis de er kendere og kan anbefale et godt sted at starte med hendes forfatterskab.

[Fisker Thomas]

Har læst en 3-4-5 stykker, alle gode. Det virker, som om man bare kan springe på sådan lidt tilfældigt, men Endnu ikke er så godt et sted som noget. Karsten Sand Iversen er Grønfeldt-fan.

[Fisker Thomas]

Inspireret af Dan Turèll ... GLÆDER I JER?