Debatoplæg - Hvor er Svingninger på vej hen?

Alt med relation til forummet og brugerne tilknyttet kan diskuteres hér
Besvar
besked
Forfatter
Brugeravatar
Utah
Indlæg: 10856
Tilmeldt: 17 jul 2002 16:27
Spotify: 113177199

Debatoplæg - Hvor er Svingninger på vej hen?

#1 Indlæg af Utah » 22 nov 2005 13:25

Kære Svinger

Svingninger er efterhånden ved at have mere end fem år på bagen som Danmarks primære, vigtigste og mest fagkyndige forum for musikdebat; et mål, der først og fremmest er nået takket være de mange musikinteresserede brugere og deres store berøringsflade med den danske og internationale musikscene. Svingninger er stedet, hvor mange lærer ny musik at kende og hvor du på godt og ondt kan diskutere musik med ligesindede, hvadenten du deler deres smag eller ej.

Vigtigst af alt - Svingninger har også udviklet sig til at være mere end et "simpelt" debatforum; det er vokset ud af sine oprindelige rammer og er nu blevet en fælles referenceramme, et sted, hvorfra andre initiativer (fester, koncertbesøg, pladeindspilninger) kan tage afsæt. Svingninger er blevet grobund for venskaber, fjendskaber, en institution og magtfaktor på den danske musikscene. Svingninger har vokset sig større end nogen af brugerne fra de helt gamle dage nogensinde havde regnet med, og det er sket på både positive og negative præmisser. Efterhånden er det blevet svært at gemme sig bag et brugernavn - Svingninger er med andre ord blevet et sted, hvor der også er personlige ting på spil.

Men....

Svingninger har gennem den seneste tid også udviklet sig til et sted, hvis fokus og virke har ændret sig til noget uheldigt, set udfra det synspunkt at Svingningers primære rolle er at fungere som forum for musik-debat. Der er mere aktivitet i Diverse-tråden end nogensinde før; så meget aktivitet at de andre musikorienterede tråde slet ikke kan følge med. Der er brugere, der kun poster i Diverse-trådene, brugere hvis eneste hensigt med at logge på Svingninger tilsyneladende er at diskutere bryster, morgenmad, blowjobs, kaffebarer, pizzafyld, drømmetydning, rullepølser og den slags.

Det synes jeg er uheldigt. Dermed ikke sagt at jeg ikke selv har taget del i disse debatter, der ikke har en fløjtende fis med musik at gøre, men jeg har altid gjort det med den tanke, at det sgu egentlig ikke har hørt til på dette forum. Den senere tid har også set tråde, hvis indhold har gjort brugen af Svingninger problematisk for folk med børn, folk, der benytter Svingninger på offentlige steder og folk, der i det hele taget ikke har lyst til at få klasket et par Ilse-patter op i fjæset når de logger på.

Jeg har altid været stor fortaler for at Diverse-trådene helt slettes fra Svingninger, så vi kan vende fokus tilbage mod Svingningers oprindelige mission - nemlig musikdebat, udveksling af musik i form af køb/salg og boots. Kald det bare en form for Svingninger-rindahlisme. Dette vil dog sandsynligvis ikke nyde den store opbakning blandt brugerne, og spørgsmålet er om det i det hele taget er svaret på de problemer, som jeg mener Svingninger kommer til at kæmpe imod i fremtiden? Kan Svingninger overleve uden de tåbelige Diverse-tråde? Vil det resultere i en bruger-flugt, hvis vi fjernede Diverse-forummet eller vil det resultere i at vi rent faktisk fik flere brugere? Jeg ved at en del brugere gennem tiderne har forladt Svingninger fordi de mente at fokus var fjernet fra musikken, og det problem synes jeg vil skal forsøge at dæmme op for, så en naturlig brugerflugt ikke skyldes dette.

Spørgsmålet er om Svingninger har udlevet som rolle og er blevet for stort grundet denne fravigen fra musikdebatten? Hvordan vil Svingninger se ud, hvis denne udvikling fortsætter? Det er den debat, jeg forsøger at rejse, ikke som redaktør, men som en af dem, der har været med fra begyndelsen og dermed har en dyb kærlighed til Svingninger. En kærlighed jeg nødigt vil miste fordi jeg på et tidspunkt opdager at Svingninger slet ikke handler om musik længere. Og det er sgu derfor jeg er her.

Utah

Brugeravatar
chris
Indlæg: 7572
Tilmeldt: 23 apr 2008 12:15
Geografisk sted: 2200

#2 Indlæg af chris » 22 nov 2005 13:37

Jeg fatter ikke hvorfor man skulle flygte fra svingninger pga diverse trådene, da musiktrådene jo stadig eksisterer...hvad er problemet???
Tilgengæld kan jeg forestille mig en flugt, hvis diverse trådene ikke eksisterede.
Drop dog de diverse tråde, hvis de intet formål har, og kør den skrabede udgave med de samme gamle svingere, der kører i den samme gamle rille.
No problems herfra, jeg kan jo så nøjes med at læse med på sidelinien...der er andre steder på nettet man kan flirte og sniksnakke :D

Brugeravatar
Jonas
Indlæg: 5663
Tilmeldt: 04 maj 2003 14:43
Spotify: masshaste
Geografisk sted: Vejen

#3 Indlæg af Jonas » 22 nov 2005 13:46

Overordnet er jeg ret enig med Utah. Men man kan jo starte med at banne de mest irriterende brugere langt ind i helvede. Problemet er vel bare, at de ikke ved, hvem de er og at de er irriterende. Eller måske indføre en funktion, der gør, at man ikke kan poste mere end to-tre indlæg om dagen. Men jeg ved ikke, om boardet understøtter det.

EDIT: Ban børge, chris, martinpoulsen, bleach og mig.
Senest rettet af Jonas 22 nov 2005 14:14, rettet i alt 1 gang.

Brugeravatar
Viskarne
Indlæg: 14062
Tilmeldt: 18 feb 2004 21:09
Kontakt:

#4 Indlæg af Viskarne » 22 nov 2005 13:47

Diverse er en ret væsentlig del af svingninger, synes jeg. Det er i høj grad med til at gøre det her til et sted, man gider at hænge ud. Men jeg kan godt forstå Utah, og jeg synes også, det er ved at løbe over.

Jeg mener at løsningen er at redaktørerne begynder at gro lidt hår på brystet og ikke er så skide bange for at Jiggo eller en anden en begynder at kalde dem fascister. Selvom jeg godt kan lide at forums som dette har deres eget liv og udvikler sig alt efter, hvem der gider at bruge det til noget, så er det efterhånden ved at blive så stort, at der er brug for en lidt strammere styring (lidt strammere behøver ikke at være så meget, når vi starter fra nul).

Hvis nu nogen havde taget martinpoulsen og bleach og givet dem et ordentligt los i røven for at være så pisse respektløse og bare vade ind i stuen og skabe sig og pisse i sofaen, og dernæst fortalt børge og chris, at de skal flytte deres uendelige pludren over på messenger i stedet for at stopfodre os andre med det, så ville det første og mest væsentlige skridt være taget, hvis man spørger mig.

men altså ... her har vi et glimrende eksempel på at selv rigtigt gamle brugere heller ikke holder sig for gode til at forveksle svingninger med messenger:
stilhed skrev:
mads f skrev:
Charlottesometimes skrev:...
...
hvis der altså blot blev en næste gang. jeg anerkender, at afrika tilhører den knapt så langhårede. eller næste gang. næste gang. stadig på deconstruction-trip. amerikanske stater. det var spasst. og vi havde vundet den store med lidt mere held i sprøjten. og vi vandt en lille sejr.
Senest rettet af Viskarne 23 nov 2005 13:28, rettet i alt 1 gang.
spent pride arms talking yellow age.

Brugeravatar
chris
Indlæg: 7572
Tilmeldt: 23 apr 2008 12:15
Geografisk sted: 2200

#5 Indlæg af chris » 22 nov 2005 14:05

-forøvrigt en temmelig smålig tråd synes jeg.
øv!

myrkur

#6 Indlæg af myrkur » 22 nov 2005 14:05

jeg er enig med viskarne.

og pornobillederne synes jeg godt må forsvinde.

Brugeravatar
Jodok
Indlæg: 4137
Tilmeldt: 23 maj 2004 13:20
Geografisk sted: willemoesgade, bare kom fordi
Kontakt:

#7 Indlæg af Jodok » 22 nov 2005 14:07

young skrev:jeg er enig med viskarne.

og pornobillederne synes jeg godt må forsvinde.
og jeg er enig med young.
Billede

Brugeravatar
palesaint
Indlæg: 11110
Tilmeldt: 15 jan 2004 18:48

#8 Indlæg af palesaint » 22 nov 2005 14:10

Jeg er enig med Viskarne og klar på at rense piben.

Stilhed og jeg diskuterede ligeledes muligheden for en hårdere linie, da vi hentede pizzaer til festen. Det er efter min mening den eneste reelle løsning - udover den eventuelle fjernelse af diverse, hvilket jeg synes ville være synd, idet denne kategori også har været med til at præge svingninger.dk og sitets humor lang tid før, jeg var med (Dette er ihvertfald mit indtryk). Det skal diskuteres godt og grundigt, inden vi gør noget som helst.
J Spaceman skrev:
08 maj 2018 16:22
ekkokamre som svingninger

syresødsovs
- inaktiv -
Indlæg: 3436
Tilmeldt: 12 jul 2002 02:22
Geografisk sted: Planet Earth
Kontakt:

#9 Indlæg af syresødsovs » 22 nov 2005 14:28

Jeg forstår godt hvad Utah siger - men jeg kan ikke helt lade være med at tænke på om problemet ikke helt generelt er at svingninger plejede at være et temmeligt elitært sted hvor der var en ret bred enighed om hvad der var god smag og hvad der ikke var. Sådan er det så ikke mere. Vi har folk der sværger til dronemetal, progfans, pikrockere, punks, fodbold, gourmétmadlavning, Robbie Williams, sex, porno, trashfilm, psych, læderjakker og masser af fis og ballade. Nogen gider ikke læse om fodbold (mig f.eks) - andre gider ikke se på nøgne damer.

Et godt eksempel er at da jeg, jemez og Magnus begyndte at småsludre indforstået om psych herinde fik vi tit at vide af de ældre svingere, at vi lige så godt kunne klare den slags over pb eller endnu bedre lave vores helt eget forum - og det var jo trods alt småsludren der netop HANDLEDE om musik (i stil med det meste af "den nye obskure psych tråd") omend ikke en form for musik som der var en tradition for at snakke om på svingninger.

Jeg er i princippet enig i kritikken, men omvendt tror jeg ikke man kan forhindre at de her herligt overfladiske virtuelle venskaber opstår og folk giver sig til at småsludre og poste ligegyldige chatagtige indlæg. Og når det kommer til stykket kan man jo altid bladre forbi dem?

Jeg mener ihvertfald slet ikke at en strammere moderation er vejen frem. Jeg synes f.eks ofte at Jiggo's indlæg er vildt morsomme og en af grundende til at jeg vender tilbage igen og igen. Det er ikke så meget for at læse lovprisninger eller for den sags skyld nedsablinger af REM eller Kashmir f.eks. - ligegyldigt hvor (u)sagligt eller (u)interessant diskussionen så er formuleret. Så sætter jeg trods alt større pris på at få at vide jeg er en idiot. Men det er måske bare mig.

De måske allerældste tråde der stadig eksisterer på svingninger hedder vist iøvrigt noget i retning af "Hot Girls And Boys" og "Er dette samme person?" og handler over flere end 100 sider henholdsvis om lækre piger/ drenge samt folk der tilfældigvis ligner hinanden. Pissemorsomt!
Senest rettet af syresødsovs 22 nov 2005 15:01, rettet i alt 2 gange.
Der er forskel på musik.

Brugeravatar
morteno
Indlæg: 3247
Tilmeldt: 20 aug 2005 19:51

#10 Indlæg af morteno » 22 nov 2005 14:58

Enig i at der er nogle problemer. Jeg fornemmer at der er tale om en klassisk 80/20-situation, (hvor det i princippet er 20% af brugerne der udgør 80% af "problemet" -- her dog nærmere 80/5). Hvis jeg kunne sortliste en håndfuld brugere eller tos indlæg fra, så ville min irritation over ligegyldige indlæg være stort set nul.

Kendt fra usenet er muligheden for at "plonke" folk (sortere deres indlæg fra), hvilket fjerne det meste af støjen, men dette medfører også en fremmedgørelse over for brugerne, hvilket ikke ville klæde svingninger, uanset hvor rar denne funktion ville være. Men hvis brugertilstrømningen og antallet af indlæg pr. dag bliver ved med at stige, så er der brug for andre midler, da forummet så har skiftet karakter.

Hvis redaktørerne skal "skrue bissen på" over for den stil som skal præge svingninger fremover, en stil som vi kan bruge uendelig tid på at definere og aldrig bliver enige om, så tror jeg at andelen af sure indlæg vil stige voldsomt, og det er værre end at andelen af ligegyldige indlæg stiger.

Dét jeg synes at der kan rettes op på er at man, så vidt det er muligt, prøver at holde sig inden for rammerne af en tråds emne. Hér kan redaktørerne nemt og uden at svine nogen til godt markere sig noget mere. I forlængelse heraf er et problem at musik-tråde generelt bliver fyldt med chat-indlæg, og omvendt.

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 1 gæst