Dumme Journalister-tråden

Næsten alt
Besvar
besked
Forfatter
Brugeravatar
Lang
Indlæg: 9836
Tilmeldt: 03 feb 2004 09:20
Geografisk sted: Kallipolis

Re: Dumme Journalister-tråden

#681 Indlæg af Lang » 15 maj 2018 23:33

I fremtiden har bærer vi alle sådan et prismærke på os, så en vis inflation må forventes.
Her doorbell plays a bar of Stephen Foster
Her sister never left and look what it cost her

O. J. Sampson
Indlæg: 203
Tilmeldt: 26 feb 2018 14:18
Geografisk sted: Rødovre Centrum

Re: Dumme Journalister-tråden

#682 Indlæg af O. J. Sampson » 18 maj 2018 16:16

Når man taler om net worth:
http://www.espn.com/nba/story/_/id/2346 ... mates-that

Den hører faktisk ikke hjemme i denne tråd, da det er en god artikel. Jeg er især vild med kommentarer fra Jeff Green og denne utroligt woke kommentar i kommentarfeltet:

This story was pushed by Cavs to counter the narrative of disfunctionality.

Brugeravatar
Kong Louie
Indlæg: 2010
Tilmeldt: 18 jul 2016 19:24

Re: Dumme Journalister-tråden

#683 Indlæg af Kong Louie » 26 maj 2018 09:10

Apropos Format og netmedier osv., så følger jeg "Atlas Obscura" på face. Det er slet ikke tosset, historierne er korte og helt enkelt skrevet, men det altid temmelig fede vinkler og fund de graver frem.
Now I'm the king of the swingers

Brugeravatar
eini
Indlæg: 6309
Tilmeldt: 18 maj 2004 14:14

Re: Dumme Journalister-tråden

#684 Indlæg af eini » 13 okt 2018 11:48

TW: Zetland.

Hvis ikke før, så ved man at den er gal her:
Kunstnermyten er lige så gammel som kunsten selv. Det er idéen om en særligt begavet person, et lysende geni, der skiller sig ud fra almindelige dødelige i kraft af sit medfødte talent. En heroisk figur, der har evnen til at fortolke virkeligheden på ny og skabe unikke, inspirerende værker. Billeder og fortællinger, som vi andre kan spejle os i, få nye erkendelser fra og måske forstå os selv lidt bedre.

Den myte er en uomgængelig del af selve det, der tiltrækker os ved kunst.

Fra de 40.000 år gamle hulemalerier i Altamira-grotten i Spanien til Leonardo da Vincis Mona Lisa og van Goghs intense landskaber har bevidstheden om, at ét særligt menneske har skabt dette og dermed rakt en hånd gennem tiden, døden og forgængeligheden, kildret os. Det har gjort kunstneren til en skikkelse med en aura af noget guddommeligt og vækket vores beundring og fascination.
Her løber retorikken af med hende. Det er jo ikke rigtigt. Kunstnermyten er en relativt ny opfindelse. Derfor er den stadig interessant. Men artiklen lykkes, sådan som den godt nok også præsenterer sig, på trods, fordi den er mere mislykket end den selv er klar over. Skribenten er selv så indviklet i forestillingen om det enestående menneske at hun ikke engang har gjort basal research for sine påstande.

Det kræver altså meget af læserens evne til tekstlæsning at få noget kvalificeret ud af artiklen. Og således er den en god eksponent for sin tid.

Der er altså noget grundkomisk ved at den kulturelle idé om det enestående menneske også er det der undergraver en kultur hvor det enkelte menneske kan have en troværdig autoritet. Fordi alle går rundt og tror at de er genier og derfor ikke føler behov for at gøre sig umage.

Det er på den måde også påfaldende hvordan skribenten i sin reportage vælger at lægge vægt på at skildre kunstnerens utrættelige kommanderen rundt med folk. Schnabels høje krav til arbejdsmoral bliver gjort til et billede på narcissisme. Hun kan altså ikke skelne mellem myte og arbejde.
“Lang aften, hva’,” siger jeg til Werner, da han passerer mig.

"Det er normalt,” svarer han med et halvt smil og et skuldertræk.

Imens tisser Louise Kugelbergs hund på gulvet.
Det er morsomt skrevet, men det afslører også at skribenten identificerer sig mere med hundens end med kunstnerens arbejdsetik.

Samtidig taler hun højtideligt selvsmagende om sit eget blik for hvordan verden hænger sammen:
Jeg har for længst opgivet at afbryde Julian Schnabel med flere spørgsmål. Det er tydeligt, at det ikke er det, han er her for, uanset hvilke planer nogle troede, de havde for ham.
Men det, indser jeg, gør ingenting. Jeg var interesseret i at forstå, hvordan en myte fungerer. Og der er intet, der ville kunne besvare mine spørgsmål om kunstnerens særlige aura og om den dynamik, der opstår omkring en myte, som alle køber ind i, bedre end det, vi har oplevet de seneste par timer. Og som ser ud til at fortsætte nogen tid endnu.
Hun repræsenterer worst of both worlds. Den narcissistiske oppustethed uden den arbejdsmæssige grundighed og nysgerrighed som det kræver at fylde den ud.
"Hvis musikken afspejler tiden vi lever i, må det eddermamen være trist at være ung i dag. For det lyder som om man sidder som en mumie inde på sit børneværelse og der står en ude på gangen og råber ind til dig, ikke et party råb, men i en tone der er lige så trist som dit eget liv."

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 5 gæster