TN 2018 - Hundens år

Næsten alt
Post Reply
Message
Author
O. J. Sampson
Posts: 107
Joined: 26.02.2018 14:18:07
Location: Rødovre Centrum

Re: TN 2018 - Hundens år

#1231 Post by O. J. Sampson » 15.05.2018 17:20:02

Nu kan jeg ikke lige finde ud af om der er en gør det selv tråd, så:

Jeg er lige flyttet ind i en ny lejlighed der har en lettere sur lugt. Der ser ikke ud til at være noget råd nogen steder, så er vidst bare almindelig lugt af gammel bygning. Hvis jeg vil have lugten ud og jeg køber noget baking soda, kan jeg så dele pakken op i flere portioner og bruge dem i flere rum???? Eller vil den i så fald holde kortere tid??? Hvis jeg fylder et rum med baking soda og airwick-skrammel og duftløs osv vil baking sodaen så tage duften fra lys of airwick???

User avatar
kasper kål
Posts: 5427
Joined: 19.07.2002 17:12:02
Location: 2450 Apathy
Contact:

Re: TN 2018 - Hundens år

#1232 Post by kasper kål » 15.05.2018 21:41:37

Hvis der ikke er svamp eller lignende, kan du vel forsøge at vaske lejligheden ned med Rodalon. Eller måske prøve med det gamle trick med at sætte en underkop med eddike i hvert rum et døgns tid.

O. J. Sampson
Posts: 107
Joined: 26.02.2018 14:18:07
Location: Rødovre Centrum

Re: TN 2018 - Hundens år

#1233 Post by O. J. Sampson » 15.05.2018 23:32:37

God ide med Rodalon. Jeg ved ikke med eddiketrikket, lyder som det samme trick som med baking soda


Jeg billede-googlede iøvrigt lige "hvordan ser svamp ud",,,ubehalige billeder :| :| :|

User avatar
makrel
Posts: 4302
Joined: 19.09.2007 20:30:41
Location: A place called Candied Island!
Contact:

Re: TN 2018 - Hundens år

#1234 Post by makrel » 16.05.2018 07:57:10

Boriz wrote:
15.05.2018 17:03:25
makrel wrote:
14.05.2018 15:23:56
Boriz wrote:
10.05.2018 21:17:04
Kong Louie wrote:
10.05.2018 10:04:30
Hvad er det for noget?
Hvis man hører playlister på Spotify fortsætter den som regel med noget musik som Spotify synes ligner, når listen er slut. Lytter man f.eks. til en playliste med et miks af gamle sange for børn, kan den således godt finde på lige at smide noget Cæsar ind i mikset, fordi Cæsar har lavet en del albums med børnesange. Han har bare også lavet så meget andet. F.eks. denne her, som den tre-årige herhjemme slet ikke kunne få nok af i dag.



/Troels
Settings > Hak "Autoplay" af, den skal være off.
Når det er hakket fra bør playlisten/musikken bare stoppe.
Smart! Tak!

/Troels
Ingen problem! :) Den kan dog godt blive hakket til igen på mystisk vis. Det er den i hvert fald blevet ved mig for et par opdateringer siden og lige nu har dovenskaben taget over.
Tom D. Warrior

User avatar
phisteria
Posts: 2537
Joined: 26.01.2009 20:31:30

Re: TN 2018 - Hundens år

#1235 Post by phisteria » 16.05.2018 11:17:39

Den her insider beretning fra fuck-dig-far venstrefløjen er knagme underholdende læsning :

https://medium.com/@marcelslimjim/this- ... 75a8713f17
Jeg har ikke valgt transmission fra.

User avatar
eini
Posts: 6025
Joined: 18.05.2004 13:14:41

Re: TN 2018 - Hundens år

#1236 Post by eini » 18.05.2018 12:31:13

Jonas wrote:
19.03.2018 19:19:31
Oprigtig nysgerrighed: Hvordan er livet for de af jer, der lever i forskellige grader af 'åbne' forhold? Hvordan har I forhandlet rammerne? Hvad har I af rammer i det hele taget? Er forholdet stadig et mikrodynasti, eller har dét aspekt veget pladsen for noget andet, i så fald hvad? Lever I sådan på grund af et pessimistisk/realistisk kompromis, og hvor tilfredse er I med det liv, I har bygget?
Nu fandt jeg impulsen til at svare på det her. Eller, en slags svar bliver det i hvert fald.

Først og fremmest ville jeg virkelig ønske, at jeg aldrig havde gjort mine samlivsformer til et offentligt anliggende. Dét kan jeg i hvert fald ikke anbefale nogen at gøre. Der er en værdi i at have noget for sig selv. Lol. Og med dét udgangspunkt:

Hele idéen om “et åbent forhold” har jeg faktisk også fået det svært med, på den måde, at det åbne kan komme til at henvise til en grænseløshed, og jeg tror ikke på, at grænseløsheden er holdbar. Det siger jo sig selv: Afgrænsningen er nødvendig for overhovedet at være noget. Så kan man diskutere, hvilke rammer man ønsker inden for grænserne: Vil man swinge lidt sammen en gang imellem, vil man køre “don’t ask/don’t tell”-modellen (egentlig ikke at kimse af, er mit indtryk, hemmeligholdelsen kan have en regulerende effekt der modvirker eskalering af udenomsrelationer), kan man finde en fælles glæde i at kneppe rundt hver især og fortælle hinanden om det (det KAN altså være energigivende og ligefrem knytte forholdet tættere sammen, men det er også risky), har man et stærkt nok fundament til at have kæresterelationer til andre (jeg kender få, men dog nogen, der har kunnet holde til den model).

Men jeg må også indrømme, at jeg ser markant flere åbne end ikke-åbne forhold falde fra hinanden. Til gengæld virker folk i åbne forhold lykkeligere i den tid, forholdet holder. De virker så også mindst tilsvarende mere ulykkelige, når det ikke gør. For sagen er bare den, at mange er tilbøjelige til at tage nogle rigtig dumme beslutninger, når de er liderlige. Der sker noget med tilknytningen, når man har bollet rigtig meget med en person, kroppen vil jo lave børn og sætter alt muligt shit i gang, man slet ikke er i kontrol over. For slet ikke at tale om, hvad det kan sætte i gang af underbevidste Lynch-agtige driftsmonstre. Og pludselig vågner man op en dag og er kommet til at gifte sig med sin far.

Jo ældre jeg bliver, jo lettere er det for mig at indtage den position, at sex bare ikke behøver at betyde så fandens meget. Men det tror jeg nu alligevel, på en måde at det gør. Jeg kan i hvert fald mærke, at den manglende sexlyst for mig følges ad med en generel dvaskhed og manglende glæde ved livet. Men jeg tror ikke, det nødvendigvis handler om at kneppe. Jeg tror, den seksuelle energi kan kanaliseres ud i mange former for sanselighed, musik eksempelvis. Men selve sanseligheden er jeg dog overbevist om, det ikke er sjovt at leve uden. Selvom det til min rædsel er blevet klart for mig, at det er der mange, der gør, og det er muligt selv at komme til det.

Og i virkeligheden er det vel først og fremmest dét, som det åbne forhold kan og bør give: En åbning mod sanseligheden, nysgerrigheden, livslysten. En insisteren på at værne om det åbne sansende sind i sin partner og i sig selv, ikke kvæle det med jalousi og skyld og skam. Det er et mål at være generøs, ikke at være nærig og besidderisk, at sætte fri osv. Men det behøver ikke at handle om hvem man knepper og ikke knepper.

User avatar
Jallan
Posts: 10782
Joined: 04.06.2006 19:48:07
Location: Fanget i en barometerlomme

Re: TN 2018 - Hundens år

#1237 Post by Jallan » 18.05.2018 16:08:01

En ting jeg oplever er, at folk i åbne forhold lader til at have et ekstremt stort behov for at pådutte andre mennesker, at det er den mest frigørende og 'rigtige' måde at være i et forhold. En anden ting jeg har observeret er, at stort set alle jeg kender der har eller har været i åbne forhold lader til at have det ret nederen over det. Det er ofte forbundet med ret selvmodsigende adfærd/følelser. "At være i et åbent forhold er det fedeste i verden. Alle der ikke er i et åbent forhold er slaver for patriarkatet/kapitalismen/en eller anden institution. Det styrker vores forhold at være sammen med flere, det bringer bare mere kærlighed ind i vores liv". 2 måneder senere: "Buh, mit kærlighedsliv er noget lort, jeg kan ikke finde rundt i min egen identitet, min kæreste har fået en ny kæreste" etc.

Lad mig understrege, at jeg da virkelig hylder forskellighed og alle menneskers ret til at være i et forhold med hvem og hvad fuck der passer dem og så mange de har lyst til. Men det undrer mig, at det tilsyneladende er et præmis for at være i et åbent forhold, at man oplever det som en eller anden åbenbaring der partout skal deles med andre. Det virker nærmest utænkeligt at møde en person der er i et åbent forhold uden at det er en af de første informationer man får om vedkommende.

Det eneste tilfælde, hvor jeg har set et åbent forhold fungere sådan nogenlunde lod det til at de der ikke var en del af det kerne-forhold (altså kærester nummer 2 og 3) lod til at synes det var ret ærgerligt, når de ikke lige blev prioritet ligeså meget som de gerne ville prioriteres.
:lol:

User avatar
J Spaceman
Posts: 8679
Joined: 19.01.2004 04:02:04
Location: Vesterbro

Re: TN 2018 - Hundens år

#1238 Post by J Spaceman » 18.05.2018 16:16:10

Super fint indlæg med mange gode overvejelser, eini!
eini wrote:
18.05.2018 12:31:13
Men jeg må også indrømme, at jeg ser markant flere åbne end ikke-åbne forhold falde fra hinanden.
Som du selv helt rigtigt engang påpegede, så er det umuligt at sammenligne disse tal, fordi man ikke har nogen ordentlig kontrolgruppe.

Hvis man sammenligner procentdelen af forhold, der overlever (som i øvrigt kan være et dårligt eller misvisende succeskriterie) imellem de forskellige forker for åbne forhold og de lukkede forhold, så er der det, man på nørdesprog kalder for selection bias, da man på ingen måde kan antage, at den forventelige overlevelsesprocent er den samme for folk, der vælger at leve i hhv. åbne og lukkede forhold (tværtimod endda).

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor mange af de forskellige former for åbne forhold ville have overlevet, hvis de var lukkede? Hvilket er svært/umuligt at beregne eller bare estimere.

Det efterfølgende spørgsmål er så, om det lukkede forhold evt. med højere overlevelsesprocent gør folk lykkeligere? Dette er meget komplekst og også temmelig svært at give noget konkret svar på.

Det sidste spørgsmål er så, om udenomssex ville være lige så spændende/ophidsende, hvis det ikke var forbudt? Det er i det hele taget et lille dilemma jeg har med den seksuelle frigørelse, som jeg ellers er stor tilhænger af.
Jon A wrote:Bidrag med noget.

User avatar
J Spaceman
Posts: 8679
Joined: 19.01.2004 04:02:04
Location: Vesterbro

Re: TN 2018 - Hundens år

#1239 Post by J Spaceman » 18.05.2018 16:27:46

Jallan wrote:
18.05.2018 16:08:01
En ting jeg oplever er, at folk i åbne forhold lader til at have et ekstremt stort behov for at pådutte andre mennesker, at det er den mest frigørende og 'rigtige' måde at være i et forhold.
Ja, i modsætning til folk, som lever i lukkede forhold, som altid er helt vildt åbne overfor folk, som vælger at leve i åbne forhold, og aldrig blander sig i deres valg! :o
Jon A wrote:Bidrag med noget.

User avatar
Kong Louie
Posts: 1435
Joined: 18.07.2016 18:24:21

Re: TN 2018 - Hundens år

#1240 Post by Kong Louie » 18.05.2018 16:58:05

En eller anden dag ser vi i øjnene, at kærlighedsliv generelt bare er noget lort, fordi vi inderst inde virkelig tror på "og de levede lykkeligt til deres dages ende". Ureflekteret tror vi på det. Men hver dag er ny, og intimitet, nærhed og kærlighed forsvinder som dug for solen, fordi vi forandrer og forandrer og forandrer os - meget mere end vi aner. Vi forventer at #følelsen varer hele livet, hvilket den selvfølgelig ikke gør, fordi det i sidste ende bare er udvidet liderlighed. Når "vores kærlighedsliv er noget lort", er det fordi vi ikke er i stand til at følge med os selv. Hvis man skal få et forhold til at fungere, skal man se i øjnene, at det forandrer sig drastisk og ikke være bange for forandre sig med - (for det er i virkeligheden én selv, der forandrer sig uden man er klar over det). Og skal man have åbne forhold til at fungere, tænker jeg, skal man være klar på smerte såvel som fryd. Virkelig se i øjnene, at det ene følger det andet. Det skal man vel i det hele taget. Jeg synes der er så mange mennesker, der fylder deres liv op med lort, for de bilder sig ind, at "deres kærlighedsliv er noget lort." Det virker så unødvendigt. Min model på et åbent forhold er, at min søns mor og jeg lever lige ved siden af hinanden, vi deler baggård, og det har knægten ved gud glæde og gavn af. Og vi er forældre sammen, snakker sammen dagligt og forældremøder osv. Men som sådan er vi singler. Jeg ledte længe efter en kæreste, før det gik op for mig, at jeg i virkeligheden slet ikke har lyst til at have en kæreste. Det var virkelig en svær kamel at indse, virkelig! Men gud hvor var det dog også befriende at se i øjnene. "Ingen af dem er jo min søns mor", sagde jeg på et tidspunkt til mig selv. "Hvad er det jeg leder efter?" Og så gik der en prås op for mig. Hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er. Savner jeg nærhed og intimitet? Nej, egentlig ikke. Savner jeg sex? Lidt, men jeg har sgu da fået løbet nogle horn af mig, og jeg savner absolut ikke den forvirring der følger med. Er jeg ensom? Ja og nej, protokollen siger, at jeg burde føle mig ensom, men jeg har masser af liv omkring mig, mennesker der har brug for mig osv. Så svaret er egentlig nej. Er jeg lykkelig? (kigger på knægten, der slapper af på sofaen efter en lang forårsdag i skole og frit) Ja, det er jeg. Rigeligt.
Now I'm the king of the swingers

Post Reply

Who is online

Users browsing this forum: No registered users and 2 guests