LN 2018: Boghvedekorn

Film & tv, litteratur, billedkunst, mad mm.
Besvar
besked
Forfatter
Brugeravatar
eini
Indlæg: 6405
Tilmeldt: 18 maj 2004 14:14
Geografisk sted: ønskeøen

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#611 Indlæg af eini » 10 nov 2018 14:34

Det er påfaldende hvordan jeg allerede har oplevet flere mænd udtrykke markant the creeps ved Peter Højrups fortælling end jeg har ved alle de forudgående kvindelige fortællinger til sammen. Det bebrejder jeg sådan set ikke nogen, det er i og for sig meget naturligt at have det sådan, men det er alligevel værd lige at dvæle ved.
"Hvis musikken afspejler tiden vi lever i, må det eddermamen være trist at være ung i dag. For det lyder som om man sidder som en mumie inde på sit børneværelse og der står en ude på gangen og råber ind til dig, ikke et party råb, men i en tone der er lige så trist som dit eget liv."

Brugeravatar
Ungfugl
Indlæg: 2638
Tilmeldt: 04 maj 2012 19:28
Geografisk sted: Sdr. Bjert

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#612 Indlæg af Ungfugl » 10 nov 2018 14:38

Det er den eneste, jeg har læst vedrørende forfatterskolen, og kun fordi Lang har delt den her. Er ret sikker på, jeg ville finde det tilsvarende creepy, hvis det var en kvindes fortælling, jeg havde læst.

Brugeravatar
secondtoughestintheinfant
Indlæg: 11151
Tilmeldt: 15 nov 2003 13:19
Geografisk sted: Jerusalem

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#613 Indlæg af secondtoughestintheinfant » 10 nov 2018 14:49

Det har sikkert også noget at gøre med, at det for mænd ofte er en del lettere at sætte sig ind i en mands erfaringer og oplevelser. Men derudover er det da også med afstand den mest ekstreme metoo-historie, der er kommet ud af dk so far, er det ikke?
Jeg tager tit fejl, men jeg tror jeg tager lidt mindre fejl end de fleste andre herinde, fordi jeg er grundig.

Brugeravatar
secondtoughestintheinfant
Indlæg: 11151
Tilmeldt: 15 nov 2003 13:19
Geografisk sted: Jerusalem

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#614 Indlæg af secondtoughestintheinfant » 10 nov 2018 14:52

Ungfugl skrev:
10 nov 2018 14:33
Hæhæ nej. Men er det der, problemet ligger? Sexual tension gør skør, og sådan er det bare, eller hvad? Virker lamt, men ja, det nok bare mig, der ikke forstår noget af hele misæren og mindst af alt de der miljøer..
Seksualitet spiller selvfølgelig ind, når det tilsættes som element i en hierarkisk struktur med alle mulige magtforhold. Den slags er typisk ikke tilstede på et fodboldhold. Og så har den intellektuelle positionering og hævden sig helt sikkert også noget at skulle have sagt, på et fodboldhold tager det fysiske aspekt jo meget af positioneringstrykket, og så er afgrænsningen mellem socialiteten på banen og socialiteten uden for banen også ret vigtig, tror jeg. Fodbold er sgu forbilledligt sundt på mange måder.
Jeg tager tit fejl, men jeg tror jeg tager lidt mindre fejl end de fleste andre herinde, fordi jeg er grundig.

Brugeravatar
eini
Indlæg: 6405
Tilmeldt: 18 maj 2004 14:14
Geografisk sted: ønskeøen

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#615 Indlæg af eini » 10 nov 2018 14:52

secondtoughestintheinfant skrev:
10 nov 2018 14:49
Det har sikkert også noget at gøre med, at det for mænd ofte er en del lettere at sætte sig ind i en mands erfaringer og oplevelser.
Ja, netop, og naturligvis, men at det forholder sig sådan er bare meget godt at være opmærksom på, også den anden vej, altså når man kan være tilbøjelig til ikke at føle så meget for en kvindes fortælling.

Højrups fortælling er i hvert fald muligvis den mest velfortalte metoo-historie, og det spiller selvfølgelig også ind.
"Hvis musikken afspejler tiden vi lever i, må det eddermamen være trist at være ung i dag. For det lyder som om man sidder som en mumie inde på sit børneværelse og der står en ude på gangen og råber ind til dig, ikke et party råb, men i en tone der er lige så trist som dit eget liv."

Brugeravatar
secondtoughestintheinfant
Indlæg: 11151
Tilmeldt: 15 nov 2003 13:19
Geografisk sted: Jerusalem

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#616 Indlæg af secondtoughestintheinfant » 10 nov 2018 14:56

Altså, jeg føler bestemt lige så meget for diverse kvinders metoo-fortællinger (som der jo også har været flere af - jo flere der er, jo mere immune bliver folk over for det narrative aspekt - ligesom med terrorangreb), men jeg kommer jo aldrig til at kunne sætte mig ind i dem på samme måde, eftersom jeg ikke er kvinde. Og ja, det betyder selvfølgelig alt, at den formidles i et formfuldendt essay og ikke som en ti linjer lang facebook-opdatering eller lignende.
Jeg tager tit fejl, men jeg tror jeg tager lidt mindre fejl end de fleste andre herinde, fordi jeg er grundig.

Brugeravatar
æsmet
Indlæg: 5793
Tilmeldt: 18 mar 2004 21:59

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#617 Indlæg af æsmet » 10 nov 2018 16:02

Det må da tages seriøst uanset hvem og hvad. Når det kommer til at fortælle historier om sig selv, har mænd desværre også en lang tradition for at have haft ondt i livet. Det virker som en god ting at få Ursula Andkjær Olsen som rektor, så, når det var fordi manden skulle væk, fordi han kun reagerer på mænds klage. Jeg synes, at Brixvold har en pointe, når han siger, de reagerede hurtigt og fælles på det dengang med, hvad satan er det nu, de hedder? Den foregående. Jeg har været på Forfatterskolen to gange, tror jeg, men jeg ser ikke sådan noget sexy eyes og scoretricks, før det er helt oppe i mit ansigt og alt for sent. Det er nok en mandeting, så. Jeg kender ikke det spil. Det er en svaghed, kan jeg nok se. Jeg må jo være optaget af noget andet. Krænke? Det håber jeg sgu ikke. Der er kun krænkeren og den krænkede. Åh nej!

Alligevel kan jeg godt forstå, hvad du siger, Eini, og nu du siger det, så er der da noget om det. Du er ikke den første, der har lagt det sådan ud. Måske har jeg kun været på Forfatterskolen to gange, fordi den ene gang var for at aflevere et desperadomanus, der fik et helt fair afslag (tror i grunden det var Brixvold der afslog), og en anden gang til en pilrådden fest. Pilrådden som i pilrådden. Der var sikkert godt gang i krænken, men jeg fornemmede det som en overordnet ting, at nu kan jeg godt bare gå. "Skal vi ikke skride?" "Tænkte det samme." Der blev sniffet en del kokain rundt om, men øh, der er jo en del stoffer i København, så det kan vel snart ikke overraske.

Måske man som mand har en tendens til at lade tingene passere, konfliktskyhed, det lader til, at Jeppe Brixvold ikke er sådan (hele tiden), så det er ikke ham, men jeg kan måske nok få et lidt samlet billede af manden som figur værende en, der kigger væk og griner fjoget og drømmer sig væk, hvis ikke han selv har en fod med, så bliver han skinger. Men så igen. Mænd kan nu også være gode til at se, når mænd går for langt, når noget er galt. Man fornemmer det drønstærkt. Fordi man altså godt kender det. Det er med at komme ud af omklædningsrummet nu, siger kroppen. Det er kammet over. Livet er en flugt fra omklædningsrum. Vi må vel godt bruge hinanden her. Man kan måske nok være bange for, det bliver en slåskamp, hvis man vil sige noget, eller hive.

Dette indlæg er skrevet af en meget berømt kvindelig dansk forfatter på kokain.

Svingninger kunne nok også trænge til en udluftning, nu vi er ved det, problemet er vel bare, der er så lidt liv i forvejen. Tag nogle veninder med.

Sidst, men ikke mindst, kommer der endnu flere mandlige forfattere, fordi det er mænd, der flygter, på en måde flot beskrevet ved at skubbe Jeppe Brixvold hjem til Fanø, til sin roman, mon ikke Ursula Andkjær Olsens ellers imponerende produktion kommer på prøve.

Her står jeg så og kigger på denne fabrik.

Brugeravatar
Sille...sille...
Indlæg: 5616
Tilmeldt: 17 sep 2002 20:32

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#618 Indlæg af Sille...sille... » 11 nov 2018 22:16

eini skrev:I den gruppe, ligesom i alle andre grupper jeg har befundet mig i, var tonen præget af en omgangsform som var domineret af mænd, og som jeg som pige var stolt af at kunne leve op til. Men jeg var også meget bevidst om benådningen som benådning. Jeg kan for eksempel huske at jeg begejstret introducerede mine drengeforfattervenner til Pessoa, men de var afvisende og latterliggjorde det, de vidste dengang ikke hvad det var og om det var kosher, tænker jeg, i hvert fald var jeg skuffet over ikke at kunne dele min begejstring med dem, og jeg kom til at tvivle på min egen begejstrings legitimitet. Nogle år senere opdagede de Pessoa af en anden vej, og en af dem skrev senere forord til en Pessoa-genudgivelse. Det er en lille ting, men det er sådan nogle små oplevelser, som man får/fik mange af som kvinde, og som konstant bekræfter en i, at man ikke har nogen autoritet. I dette tilfælde fik jeg jo senere en ydre bekræftelse i at min kærlighed til Pessoa ikke var ubegrundet, men der er flere tilfælde hvor den forløsning ikke kommer. Man lærer let at opfatte sig selv som en der har et tvivlsomt perspektiv.
Det er eddermaneme spot on, eini. Jeg har ikke helt kunnet formulere det selv, men det er sådan, det (også) er. Jeg tror, jeg lige er blevet lidt klogere. Tak.
whose fool are you?

Brugeravatar
Fisker Thomas
Indlæg: 22343
Tilmeldt: 22 nov 2003 16:33
Geografisk sted: Institut Benjamenta
Kontakt:

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#619 Indlæg af Fisker Thomas » 12 nov 2018 17:01

Der kommer da sikkert nogle spændende tacklinger, næste gang forfatterlandsholdet mødes for at træne.
"Det provokerer mig, at vores nuværende regering har det som formål, at vi allesammen skal leve tre år længere.
Hvad med i stedet at give tilladelse til eutanasi, for så sjovt er livet trods alt heller ikke."

Jytte Nørtoft Jensen, Silkeborg.

Brugeravatar
eini
Indlæg: 6405
Tilmeldt: 18 maj 2004 14:14
Geografisk sted: ønskeøen

Re: LN 2018: Boghvedekorn

#620 Indlæg af eini » 13 nov 2018 14:19

Selv tak, Sille!

Jeg er begyndt at se hvor meget energi jeg egentlig har brugt på at leve op til nogle idealer som jeg troede jeg gjorde op med. Det er meget forvirrende.
"Hvis musikken afspejler tiden vi lever i, må det eddermamen være trist at være ung i dag. For det lyder som om man sidder som en mumie inde på sit børneværelse og der står en ude på gangen og råber ind til dig, ikke et party råb, men i en tone der er lige så trist som dit eget liv."

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 1 gæst