Tn 2019: Tiden tager en cigaret

Næsten alt
Besvar
besked
Forfatter
Brugeravatar
Langley
Indlæg: 10155
Tilmeldt: 03 feb 2004 09:20
Geografisk sted: Kallipolis

Tn 2019: Tiden tager en cigaret

#1 Indlæg af Langley » 02 jan 2019 14:10

f Sille...sille...
TN: Har I set "Hunkøn" på DR? Det var vildt, synes jeg, at høre særligt hende Natalia (som nogen herinde vel må kende i et eller andet led?) fortælle om forskellen på sit selvværd i henholdsvis testosteron- og østrogenstyret krop. Hvordan hun, efter at få kvindelige kønshormoner, var meget mere usikker og nogle gange kunne savne følelsen af, at alt, man gør, er rigtigt. Alle os standardkønnede kan jo godt se, at der er nogle kønsforskelle, når vi holder vores egne fortællinger op mod det, vi observerer i de andres adfærd - men det er jo helt vildt, at nogen i en eller anden grad har indsigt i begge kønsafdelinger.

Nu tænker jeg på hende, hver gang jeg skal tale i en stor forsamling eller være mere absolut, end det egentligt falder mig naturligt (eller skrive et indlæg på Svingninger), og det er egentlig betryggende at vide, at man ikke bare er en idiot, men at man måske også har hormonerne imod sig.

Nåhmen, hvad synes I?
Jeg mener man skal aktivt skal bekæmpe at være en slave af sit humør og sine hormoner. Det er så frygteligt selvoptaget og ligeså ustadigt som vejret. Jeg er selv ret humørsyg men er det ikke bedre at leve efter være den version af sig selv man helst vil være fremfor at være slave af sine hormoner?
We're off to the land of hot middle-aged women.

Brugeravatar
Sille...sille...
Indlæg: 5637
Tilmeldt: 17 sep 2002 20:32

Re: Tn 2019: Tiden tager en cigaret

#2 Indlæg af Sille...sille... » 02 jan 2019 14:13

Jo. Ganske bestemt. Bortset fra det med "version af sig selv" - det er så essentialistisk.

Men det med hormoner etc. kan være godt til at oplyse sig selv om, hvorfor man agerer eller føler, som man gør - og så blive et værktøj til fritagelse fra selvoptaget navlepilleri, fordi man slipper for at tænke mere over det. Ligesom hvis man har tendenser til angst eller depression og først får fred til at leve i det øjeblik, man owner sin ængstelige tilstand.
whose fool are you?

Brugeravatar
Langley
Indlæg: 10155
Tilmeldt: 03 feb 2004 09:20
Geografisk sted: Kallipolis

Re: Tn 2019: Tiden tager en cigaret

#3 Indlæg af Langley » 02 jan 2019 14:25

Jo på den led kan det være fritsættende. Jeg har en veninde der er cand. psyk og ekspert i spørgekasser og frivillige hjælpelinjer og hun fandt engang en fantastisk udveksling hvor spørgekasse damen svarer til spørger, at hun nok har en depression da hun fortæller om sine problemer, hvortil spørgeren glædesstrålende udbryder "TAK for at fortælle mig, at jeg nok har en depression. Jeg troede, at det var MIG der var noget i galt med". På den led kan diagnoser, hormoner og vurderinger af fysisk habitus jo være frisættende ved at man ikke skal tage mange ting så personligt.

Den version man gerne vil være tænkte jeg ikke så meget som essens men mere som UBERMENCH!. Du må bestige sandormen - kroppen, planeten og dens fysiske begrænsninger, og betvinge den så du kan få kontrol over galaksens skæbne

Men ok then again af Muad'Dib også en ret essentialistisk figur med masser af skæbne i sig og alt det jazz.

Billede
We're off to the land of hot middle-aged women.

Brugeravatar
eini
Indlæg: 6570
Tilmeldt: 18 maj 2004 14:14
Geografisk sted: ønskeøen

Re: Tn 2019: Tiden tager en cigaret

#4 Indlæg af eini » 02 jan 2019 14:30

Sille...sille... skrev:
02 jan 2019 14:13

Men det med hormoner etc. kan være godt til at oplyse sig selv om, hvorfor man agerer eller føler, som man gør - og så blive et værktøj til fritagelse fra selvoptaget navlepilleri, fordi man slipper for at tænke mere over det. Ligesom hvis man har tendenser til angst eller depression og først får fred til at leve i det øjeblik, man owner sin ængstelige tilstand.
Så rigtigt!

Der er en god grund til at "feminister er så selvoptagede": Meget af det der hører med til at være kvinde, har været udskammet og fortrængt fra opmærksomheden. Vi er stadig ved at blive klar over hvad det overhovedet vil sige at være kvinde. At owne det. Derfra kan vi så finde ud af hvordan vi navigerer med det der ownes. At feminister i almindelighed ikke er ret gode til at navigere og kommer med alle mulige vanvittige løsningsforslag, er, set i det lys, heller ikke så mærkeligt.

Man kunne dog godt ønske sig at vi fik indført en metabevidsthed om dét vilkår i den offentlige samtale.
"Hvis musikken afspejler tiden vi lever i, må det eddermamen være trist at være ung i dag. For det lyder som om man sidder som en mumie inde på sit børneværelse og der står en ude på gangen og råber ind til dig, ikke et party råb, men i en tone der er lige så trist som dit eget liv."

Brugeravatar
Ali Pilfinger
Indlæg: 4311
Tilmeldt: 15 feb 2004 21:38

Re: Tn 2019: Tiden tager en cigaret

#5 Indlæg af Ali Pilfinger » 02 jan 2019 17:42

Edit: Skrev nedenstående som svar til silles første indlæg i den anden tråd uden at have set ovenstående. Læser igennem og vender tilbage, hvis jeg har brug for at korrigere. Edit slut.

Jeg har ikke set det, men ud fra det, du skriver, ville jeg være varsom med at udlede noget af én transkønnets oplevelse af forskellen på at være mand og kvinde, fordi kønsskiftet også må rumme et vildt kompleks af mere eller mindre bevidste psykologiske, sociale og kulturelle erfaringer, brud o.a. og derfor næppe kan reduceres til et biologisk, hormonelt forhold, uanset at hendes oplevelse kan være reel.

Kan man forestille sig, at den nyvundne usikkerhed (også) kan have rod i en uforløst psykologisk og kropslig tvivl? Jeg aner det ikke, men hvad gør det ved en psyke at få en anden krop? Den transkønnede vil formodentlig sige, at han/hun altid har været destinationens køn, men er kønsskiftet altid kun en lettelse? Kan der medfølge en sorg (fx over kroppen i det forkerte køn og efter operationen over årene i kroppen i det forkerte køn, over en generel oplevelse af at være forkert, psykologisk, socialt, seksuelt osv.), som ikke bliver forløst? Jeg ved det vitterlig ikke, men jeg synes, det er nærliggende spørgsmål ved et så radikalt eksistentielt valg (generelt, ikke specifikt Natalias).

Tvivlen og usikkerheden er i øvrigt ikke eksklusivt feminine kvaliteter, men det ved du naturligvis. Beslægtet og med reference til det du og eini vendte for nylig om oplevelsen af manglende autoritet over for mandlige venner, som jeg dengang desværre ikke fik kommenteret: Det er ikke kun et spørgsmål om hankøn over hunkøn, men kan også være gældende for svagere, mindre maskuline mænd med tyndere testosteronkoncentration blandt rigtige mænd (alt sammen i gåseøjne) og, forestiller jeg mig, også være gældende for kvinder blandt kvinder – og i øvrigt for mænd blandt kvinder, fx jf. mine talrige forbehold ovenfor.

M.a.o.: Der er biologiske forskelle, og måske har du hormonerne imod dig. Måske er du (også) bare tvivler – i øvrigt et sympatisk træk, synes jeg, sådan generelt eksistentielt og specifikt i dit fag.

Brugeravatar
Sille...sille...
Indlæg: 5637
Tilmeldt: 17 sep 2002 20:32

Re: Tn 2019: Tiden tager en cigaret

#6 Indlæg af Sille...sille... » 02 jan 2019 17:51

Langley skrev:
02 jan 2019 14:25
Du må bestige sandormen - kroppen, planeten og dens fysiske begrænsninger, og betvinge den så du kan få kontrol over galaksens skæbne
Billede

Eini: Det er et spændende perspektiv, at det er noget nyt, vi er ved at lære at kende. Jeg er begyndt at tænke mere over at være kvinde, efter at jeg har fået et rigtigt voksenarbejde - og hvilket et, altså. Næsten alle mine forbilleder er mænd, og dér bliver det klart, at der er en kønsforskel, for formen passer ikke helt. Sådan må det også være inden for andre professioner? Eller bare som intellektuel - debattør eller klogeåge?

Edit: Nu så jeg også Alis svar. Tak for dine overvejelser. Jeg tror, du har helt ret i, at der er mange andre ting, der gør sig gældende i forbindelse med et kønsskifte. Det, jeg bemærkede, var vist mere genklangen - at jeg var overrasket over, at én, der bliver kvinde, oplevede noget, som jeg fx ikke bryder mig om at formulere højt - altså noget, som i hvert fald jeg prøver at bevare lidt som en hemmelighed. Eller måske rettere: Jeg prøver at dække det, jeg oplever som feminin usikkerhed, over, både for mig selv og for andre, for så fungerer det hele bedre.

Og klart, at forskellene sikker/usikker også figurerer på et spektrum inden for de respektive køn. Min mand er den første til at irettesætte mig, hvis jeg whiner over kvindelig svaghed. Det er et godt korrektiv. Men, og det her er lidt svært at formulere: Hvis man har et helt selskab af mænd, er det måske lettere at gå under radaren som usikker, både over for sig selv og for andre – end hvis man er kvinde i et mandeselskab og føler sig usikker og ikke tør sige noget – fordi man som kvinde allerede er noget andet.
whose fool are you?

Brugeravatar
Ali Pilfinger
Indlæg: 4311
Tilmeldt: 15 feb 2004 21:38

Re: Tn 2019: Tiden tager en cigaret

#7 Indlæg af Ali Pilfinger » 02 jan 2019 18:33

Sille...sille... skrev:
02 jan 2019 17:51
Men, og det her er lidt svært at formulere: Hvis man har et helt selskab af mænd, er det måske lettere at gå under radaren som usikker, både over for sig selv og for andre – end hvis man er kvinde i et mandeselskab og føler sig usikker og ikke tør sige noget – fordi man som kvinde allerede er noget andet.
Jeg er ikke sikker på, at du har ret, men det er udelukkende baseret på mine egne uregistrerede oplevelser, altså ukonkrete erindringer. Hvis jeg tænker mig frem til et selskab med lutter mænd og et selskab med lutter mænd + en kvinde, kan jeg ikke se den enlige kvindes stilhed som hverken mere eller mindre påfaldende end selskabets umælende mands, heller ikke i forhold til den umælende mands stilhed i det rene mandeselskab. Men altså, det er ubrugelig empiri, dvs. slet ikke. Måske har du ret, men jeg vil i så fald mene, at det også er gældende for en enlig mand i et selskab af ellers lutter kvinder.

Brugeravatar
Langley
Indlæg: 10155
Tilmeldt: 03 feb 2004 09:20
Geografisk sted: Kallipolis

Re: Tn 2019: Tiden tager en cigaret

#8 Indlæg af Langley » 02 jan 2019 20:13

Vi har så besluttet at holde familiesommerferie på Anholt hvor nogen i selskabet har fået fedtet sig til en hytte

MEN vi skal sove i telt hele familien. Vi kan slet ikke være i mit vandreturs tunneltelt af førende nordisk mærke, så jeg skal have fat i et rigtig familie campingtelt

Nogle erfaringer herinde? Ståhøjde, plads til fire sovende, gerne en kabine man kan bruge til ophold i regnsvejr.
De er Campwell og Colemann er sygt grimme synes jeg men ret billige. Holder de? Tatonka laver nogle letvægtfamilietelte men er de prisen værd? Nogle erfaringer fra Svingninger Charlie?
We're off to the land of hot middle-aged women.

Brugeravatar
Hansen
Indlæg: 4099
Tilmeldt: 10 apr 2006 17:23

Re: Tn 2019: Tiden tager en cigaret

#9 Indlæg af Hansen » 02 jan 2019 20:30

Langley skrev:
02 jan 2019 20:13
Vi har så besluttet at holde familiesommerferie på Anholt hvor nogen i selskabet har fået fedtet sig til en hytte

MEN vi skal sove i telt hele familien. Vi kan slet ikke være i mit vandreturs tunneltelt af førende nordisk mærke, så jeg skal have fat i et rigtig familie campingtelt

Nogle erfaringer herinde? Ståhøjde, plads til fire sovende, gerne en kabine man kan bruge til ophold i regnsvejr.
De er Campwell og Colemann er sygt grimme synes jeg men ret billige. Holder de? Tatonka laver nogle letvægtfamilietelte men er de prisen værd? Nogle erfaringer fra Svingninger Charlie?
Jeg mener at det var et Outwell telt vi havde. Et 6-personers i tre kabiner hvor vi så brugte det ene til rod og opbevaring, og de to andre til at sove i. Det fungerede super, med stå-højde i alle tre rum. Fru Hansens ryg kan ikke klare telt-ferie mere, så jeg gav det til min bror. Men jeg tvivler på at han har brugt det, skal jeg høre om du kan overtage?

Brugeravatar
Langley
Indlæg: 10155
Tilmeldt: 03 feb 2004 09:20
Geografisk sted: Kallipolis

Re: Tn 2019: Tiden tager en cigaret

#10 Indlæg af Langley » 02 jan 2019 20:32

Vildt tilbud. Hør ham endelig om det hænger sammen og om han vil af med det!

Dobbelt vildt også, at du har en hemmelig bror.
We're off to the land of hot middle-aged women.

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Holberg19 og 1 gæst