LN 2019: Blomstersex og rastlöshed

Film & tv, litteratur, billedkunst, mad mm.
besked
Forfatter
Brugeravatar
Enola Gay
Indlæg: 2912
Tilmeldt: 07 nov 2005 17:13
Geografisk sted: På stenene

LN 2019: Blomstersex og rastlöshed

#1 Indlæg af Enola Gay » 03 jan 2019 12:39

Jeg har som sagt læst Christian Krachts debutroman Faserland fra 1995 -- og ikke 1985, som jeg skrev i tråden sidste år -- over juleferien. Den er rigtig fin omend tynget af sin debuthed. Rastløs ung jeg-fortæller, hvis mystiske baggrund aldrig rigtig bliver klargjort, farer rundt i nattelivet, drikker sig ned og kæderyger cigaretter i plains, trains and automobiles hele vejen igennem Tyskland, mens han leverer spydig kulturkritik. Hvis ikke Kracht var så dygtig en forfatter (og morsom), tror jeg den havde været temmelig middelmådig.

I går læste jeg Ronald Frasers novella Flower Phantoms fra 1926, som Valancourt siden har genudgivet med forord af Mark Valentine. Det er et højstemt, psykoseksuelt trekantsdrama mellem gartnereleven Judy, hendes forlovede, Roland, og en orkide i Kew Gardens. I beskrivelserne af planterne og blomsternes indre liv og den skjulte guddommelighed bag dem, minder den lidt om både Arthur Machens og Algernon Blackwoods historier uden dog helt at nå samme højder. Det er imidlertid et virkeligt betagende forsøg på at give det numinøse bag forestillingsverden -- planterne og blomsterne, der udfolder deres bevidsthed i et sprog, mennesket ikke kan tyde, men som Judy er besat af at forstå -- en stemme og en art virkelighedsfremstilling, selv om det godt kan kamme over i romantiske forsiringer.

Jeg kan især lide det sadomasochistiske forhold Judy drømmer om at udvikle til planterne, som hun er besat af -- om at bløde ihjel i en kaktus' favntag eller tilbyde sit nøgne bryst til en ildstorm af azalea. Der vi har jo alle sammen været.

Nu skal jeg læse Anna Kavans Is, som jeg har glædet mig til længe.
Nietzsche in the sheets, Schopenhauer in the streets.

Brugeravatar
ruthner
Indlæg: 1338
Tilmeldt: 20 maj 2008 17:32
Geografisk sted: progress

Re: LN 2019: Blomstersex og rastlöshed

#2 Indlæg af ruthner » 03 jan 2019 19:45

Jeg husker den danske oversættelse af Kavan som ret ringe, så gør dig selv en tjeneste og læs den på originalsprog. Der må være nogle andre herinde, som enten kan protestere eller stemme i, men det var en af de første bøger, hvor jeg virkelig følte at oversættelsen ødelagde min læsning.

Brugeravatar
Enola Gay
Indlæg: 2912
Tilmeldt: 07 nov 2005 17:13
Geografisk sted: På stenene

Re: LN 2019: Blomstersex og rastlöshed

#3 Indlæg af Enola Gay » 03 jan 2019 21:46

Sikkert bare en god ide under alle omstændigheder. Faldt over den danske på bib og øjnede en chance, men jeg må hellere vente på den engelske så. Der er ingen grund til at løbe risikoen.
Nietzsche in the sheets, Schopenhauer in the streets.

Brugeravatar
nap nap.
Indlæg: 2408
Tilmeldt: 03 aug 2004 21:04

Re: LN 2019: Blomstersex og rastlöshed

#4 Indlæg af nap nap. » 04 jan 2019 13:26

Fisker Thomas skrev:
17 dec 2018 09:18
Mikkel Frantzen er R-A-S-E-N-D-E over Olga Ravns fars (!) nye omslag til Jørgen Leths Sportsdigte.

https://politiken.dk/kultur/boger/art69 ... n-h%C3%A5n

"Den nye bog har bevaret Windings fotografi, men ellers er alt forandret. Til det værre. Strengt taget er heller ikke fotografiet det samme, fordi selve formatet på bogen og dermed også fotografiet er ændret, den nye bog er både smallere og lavere, dvs. blevet mindre, hvilket slet ikke fungerer, især ikke fordi der nu også er tale om en slags hardback, hvilket den oprindelige bog ikke var.

Typografien er forvandlet, forværret, decideret forværret. Simpelt og grimt er det nu, og der er heller ingen farver, altså, fotografiet er selvfølgelig stadig sort (og hvidt), men bogstaverne er nu også baresorte, ingen farver, udover dette nye tiltag: At give hele bogen en gul kant, en slags ramme, hvad jeg kun kan opfatte som et forkvaklet forsøg på at kompensere og ikke mindst sælge.

Det er grimt, som forfatteren selv ville udtrykke det, det er bare grimt, og bagsiden er næsten udelukkende gul, karrygul?, og også, det siger sig selv, resultatet af en gennemgribende dårlig beslutning. Derudover er der, i den nye udgave, kommet et indledende bonusdigt, ’Mit navn, min form 2018’, og det virker også helt unødvendigt. Forstyrrende faktisk."
Nu fik jeg Sportsdigte i julegave, og jeg kan egentlig godt forstå lidt af kritikken.

Bogen er kedeligt sat op, den gule farve minder om bibliotekernes indbindinger, og det nye digt behøver sådan set ikke være der. Men værst er beskrivelsen på bagsiden: "Han har udgivet flere nyklassiske digtsamlinger, som er indbegrebet af cool enkelthed." Hvis man kan lide den slags, er der både plakater og t-shirts med Fausto Coppi til salg på Gyldendals hjemmeside.

Selve digtsamlingen var enormt god, synes jeg. En del bedre end det tyndslidte Fausto Coppi-digt giver indtryk af.
Forestil dig et kunstværk skabt af Per Arnoldi med musik af Niels Lan Doky.

Brugeravatar
Fisker Thomas
Indlæg: 22517
Tilmeldt: 22 nov 2003 16:33
Geografisk sted: Institut Benjamenta
Kontakt:

Re: LN 2019: Blomstersex og rastlöshed

#5 Indlæg af Fisker Thomas » 04 jan 2019 14:03

Jeg kiggede på den forleden og synes egentlig heller ikke, det nye design er særlig vellykket. Jeg har ikke set det gamle, men en serif-løs skrifttype havde været pænere og mere passende, og der kommer noget biblioteksagtigt over den gule plamage, ikke pga. farven, men fordi det fylder for meget.
"Det provokerer mig, at vores nuværende regering har det som formål, at vi allesammen skal leve tre år længere.
Hvad med i stedet at give tilladelse til eutanasi, for så sjovt er livet trods alt heller ikke."

Jytte Nørtoft Jensen, Silkeborg.

Brugeravatar
Langley
Indlæg: 10155
Tilmeldt: 03 feb 2004 09:20
Geografisk sted: Kallipolis

Re: LN 2019: Blomstersex og rastlöshed

#6 Indlæg af Langley » 09 jan 2019 22:17

jeg er ved at samle Adeles Oplevelser af Tardi, som vel er hans hovedværk. Grafisk set i hvertfald og mest originalt i hans ret omfattende og nærmest manisk besatte af fin de siecle produktion. Steampunken af hans ting er meget taget direkte fra Jules Verne tilsat, en dosis romantisk teknologiangst og selvironisk fransk socialisme. Men Adele virker original, synes jeg, selvom den selvfølgelig jonglerer med alle de velkendte orientalistiske og viktorianske gysertroper men så bare i en Parissetting, men denne kvindelige okkulte detektiv/journalist er en nu meget hittepåsom karakter, som er et godt gensyn

Har Fiskeren - denne gentlemenekspert ud i okkulte detektiver - mon læst det?

Billede
We're off to the land of hot middle-aged women.

Brugeravatar
Pete Rock
Indlæg: 8261
Tilmeldt: 02 apr 2007 20:54
Geografisk sted: Stanford University

Re: LN 2019: Blomstersex og rastlöshed

#7 Indlæg af Pete Rock » 09 jan 2019 22:22

jeg har selvfølgelig, jeg tror stadig min daddy har dem stående. Fangede mig aldrig helt fortællemæssigt, selvom tegningerne er for lækre. Hvad med Nestor Burma-historierne? Galskab i Rue De La Gare og Tåge over Tolbiac-broen. Da jeg læste dem som helt ung var de mest interessante pga lækre, ind-i-mellem halvnøgne damer, men det gælder vel alle euro-comics.
Dance encourages the body to move without permission. That's a fundamental flaw. It must be solved.

Brugeravatar
miegas
Indlæg: 540
Tilmeldt: 26 jan 2012 22:13

Re: LN 2019: Blomstersex og rastlöshed

#8 Indlæg af miegas » 09 jan 2019 23:00

Jeg lånte den første fra Adele-serien af svigerfar sidste sommer, men fik den aldrig læst færdig. Fascinerende univers og flotte tegninger, men det var for usammenhængende til at være interessant læsning.

Jeg har ikke fået læst ret meget skønlitteratur de seneste par måneder på grund af specialeskrivning, men det er da blevet til Alberto Moravias Romerinden fra '47, som jeg havde håbet ville være letfordøjelig socialrealisme til natbordet. Den handlede ganske vist også om misforholdet mellem de små folks kår og den betydning, de tillægger deres egen eksistens, men viste sig mest af alt at være en (spoiler) luderroman. Dog uden at være hverken fordømmende eller saftig, hvilket muligvis er en kvalitet i sig selv. Jeg mindes engang at have hørt ham omtalt som Italiens Rifbjerg, hvilket vist blandt andet betyder, at han har skrevet alt for mange bøger. Han skriver i hvert fald unødigt lange bøger. Måske er jeg bare for dårlig til at forstå andre mennesker til at værdsætte de finere nuancer i skildringen af forholdet mellem mor og datter i det romerske lumpenproletariat i 1930'erne. Ellers har jeg bladret lidt i den seneste Basilisk-udgivelse, Sextapes af Katarzyna Fetlińska og taget mig selv i som en anden idiot at tænke, at det var længe siden, de sidst havde udgivet "en rigtig bog". Det er åbenbart for meget eller for lidt af det gode med mig.
Nu prøver jeg med Georges-Arthur Goldschmidts Afsondring og ser frem til alle de mange bøger, jeg skal forsøge at læse nu, hvor jeg endelig er arbejdsløs.
Til de interesserede

Brugeravatar
mary jane
Indlæg: 3495
Tilmeldt: 10 jan 2008 18:25

Re: LN 2019: Blomstersex og rastlöshed

#9 Indlæg af mary jane » 10 jan 2019 20:19

Er godt halvvejs inde i Solaris, som jeg har set en gang eller to, men aldrig fået læst. Filmen læner sig en hel del mere op ad bogen end først antaget, idet Tarkovskij allerede til at starte med rykker rundt på brikkerne ved at tage det indledende handlingsforløb ned på jorden, hvorimod Lem (bedste navn ever?) sender vores mand direkte op til rumstationen. Der går til gengæld en ret fantastisk scene igen på tværs af begge værker, hvor en tidligere udsendt pilot, Berton, aflægger rapport til sine overordnede om en helt syret rumfærd han har været på henad tågeskyerne over Solaris' hav, i hvilke han ser projiceringerne, blandt andet af et velvoksent spædbarn, som en af hans kolleger, Fechner, efterlod sig efter at have kastet sig ud i havet i noget der ligner et selvmord. Juryen afviser selvfølgelig Burtons forklaring og nedlægger den videre forskning med den begrundelse, at han blot har hallucineret. Scenen fungerer særdeles godt i filmen, men alligevel så langt bedre i bogen, som også er langt mere indsigtsfuld og detaljeret i sine filosofiske udlægninger, uden af den grund at være mindre mystisk. Der gjorde Tarkovskij det måske lidt mere til en love story. Men de er selvfølgelig begge mesterværker.

Brugeravatar
Pete Rock
Indlæg: 8261
Tilmeldt: 02 apr 2007 20:54
Geografisk sted: Stanford University

Re: LN 2019: Blomstersex og rastlöshed

#10 Indlæg af Pete Rock » 10 jan 2019 20:25

Ja, fik den også læst færdig på flyveturen hjem. Feeeeeeed. Selvom jeg ikke er helt sikker på hvad den betyyyyyyyder. Jeg ku vildt godt lide at
Spoiler:
man aldrig får de to kollegaers hallucinationer at se, kun småbitte hentydninger der fungerer sygt godt.
Dance encourages the body to move without permission. That's a fundamental flaw. It must be solved.

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 1 gæst