Loco i kapellet 9-11. juli: Erna, Gud Er Kvinde m.fl.

Besvar
besked
Forfatter
Loco
Indlæg: 14
Tilmeldt: 30 sep 2013 13:15
Geografisk sted: København
Kontakt:

Loco i kapellet 9-11. juli: Erna, Gud Er Kvinde m.fl.

#1 Indlæg af Loco » 09 jul 2019 14:59

Loco i kapellet

Østre Kapel på Vestre Kirkegård er et af byens mest unikke koncertrum. Det over 100 år gamle kapel stod mere eller mindre tomt og forladt gennem 90 år, indtil det progressive lille storbyteater ’Sydhavn Teater’ indtog det i 2016. Siden har Østre Kapel været en kulturelt aktiv indenfor scenekunsten for Sydhavnen, såvel som for resten af byen. Nu indtager musikken kapellet. Under Copenhagen Jazz Festival 2019 låner Karens Minde Kulturhus og Jazz Club Loco de historiske rammer og præsenterer en række grænsesøgende koncerter, der er særligt kurateret og booket til netop dette rum, og giver publikum en helhedsoplevelse, hvor rum, lyd og location smelter sammen i ét bevidsthedsudvidende forløb.

---

9/7 kl. 21
Gud Er Kvinde

Gud Er Kvindes Johannes Lund & Maria Bertel fører deres saxofon og trombone med et virvar af strukturer, der skaber kernen i duoens musik.

De har begge hver især bragt flere udgivelser på banen med de danske kollektiver yoyooyoy og egetværelse individuelt, såvel som den selvbetitlede Gud Er Kvinde (10", 2008) og Sun (2014). Aftenens koncert markerer også udgivelsen af nyt materiale.

Maria Bertel - trombone
Johs Lund – sax

9/7 kl. 22
Erna møder Lisbeth Diers

Tromme/percussion duoen ERNA inviterer en af Danmarks mest prominente percussionister, Lisbeth Diers, til sammen at skabe en unik slagtøjskoncert i Østre Kapel.

Der er lagt op til en intens seance af cyklisk og ritualistisk musik spillet på gonger, klokker, trommer og hjemmelavet elektronik, når de tre musikere mødes for at spille koncert sammen for første gang.
Duoen ERNA udspringer af et mangeårigt, tæt musikalsk samarbejde mellem trommeslager Anders Bach og percussionist Kristian Paulsen. Siden duoens anmelderroste debut-ep ”Pan” fra 2018 har Erna blandt andet optrådt med deres kompromisløse, trancerende og okkulte trommemusik på det anerkendte spillested Café OTO i London.

Lisbeth Diers har igennem de sidste 30 år medvirket på et hav af danske og internationale udgivelser. Hun har blandt utallige samarbejder spillet side om side med udenlandske slagtøjsstjerner som Don Alias, Airto og Trilok Gurtu. Hendes egne projekter tæller mange, blandt andet impro-duoen Müntzing/Diers, ensemblet Chime Transform, hvor hun har udgivet musik for slagtøjsinstrumenter lavet af is. Og senest værket “Slægt”, som hun har komponeret og efterfølgende opført med Nordisk ensemble og Gunnar Eriksson Göteborgs Kammerkör.

Anders Bach - perc, effekter
Kristian Paulsen - perc, effekter
Lisbeth Diers – perc

---

10/7 kl. 21
All Too Human

I dette vores nye årtusinde har den egensindige trommeslager, komponist & orkesterleder Peter Bruun været med helt fremme på den eksperimentelle musikscene, hvor især hans seneste projekt står noget så lysende: kvartetten All Too Human med d'herrer extraordinaire, trompetisten Kasper Tranberg, guitaristen Marc Ducret & keyboardisten Simon Toldam ...

Med debut-albummet: Vernacular Avant-Garde, der også kunne oversættes til: Folkelig Fremskuen, sådan som Bruuns originale musikalske idéers udtryk netop spænder hele spektret fra både noget bluesy lowdown til kompleks highbrow, fra kropsspjættende, groovy multirytmik til abstrakte lydlandskaber, fra underjordiske tempoknæk til ophvirvlende himmelrotationer, fra stille til storm.

All Too Human består netop af tre-enighedens instrumentarium: airophonen i Tranbergs trompet, chordophonerne hos Ducret & Toldam & membranophonerne hos Bruun, hvormed kvartettens store rum åbnes.

Disse fire musikeres i øvrigt mangefacetterede vokabularium er igen klar til at blive tændt til affyring foran et publikum, som hermed får overrakt en mantraet invitation: because you're worth it ...

Marc Ducret (F): 6- and 12-String Guitars
Kasper Tranberg (DK): Trumpet and Cornet
Simon Toldam (DK): Moog, JUNO 60, and Phillicoda
Peter Bruun (DK): Drums, Microkorg and compositions

10/7 kl. 22:30
Cirkulært Musiksystem

Sammenslutningen År & Dags fire medlemmer, Anders Lauge Meldgaard, Andreas Pallisgaard, Mads Pind Forsby og Michael Mørkholt præsenterer ny musik til et elektroakustisk system og instrumentarium, der sammenkæder digital og analog teknologi, mekanik og menneske i ét kredsløb.

Stykket Cirkulært Musiksystem kredser om tiden. En stor mængde hjemmebyggede mekaniske træhjul med håndsving styrer en række synthesizere, sequencere, slagtøj, støjmaskiner mm. Den cirkulære bevægelse danner rammen for kompositionslogikken. Det hånddrevne princip og hjulenes fysik og idiomatik skaber en sejlende og vævende rytmik, hvor flere sprængte tidsligheder sammenlægges til en særegen og lagdelt fællestid. År & Dag har udarbejdet et kompositionssystem, der er tænkt som et installatorisk værk, betjent af komponisterne selv. De fire medlemmers individuelle arbejdsgange og kunstneriske idéer smelter sammen og fremføres i fællesskab.

Cirkulært Musiksystem er nyskabt grænsesøgende musik, der udvider både de bestående kompositoriske konventioner og den gængse koncertform. Systemet udfordrer og genforhandler kunstnersubjektet og musikerens individuelle position til fordel for en større centrifugal fællesform, hvor den enkelte medvirkende indgår i et organisk kredsløb. Musikken er udarbejdet på instrumentariets præmisser; dets muligheder og dets begrænsninger.

Line up:
Anders Lauge Meldgaard
Andreas Pallisgaard
Mads Pind Forsby
Michael Mørkholt

---

11/7 kl. 21
Anders Vestergaard solo

Trommeslageren og komponisten Anders Vestergaard (Yes Deer, Boujeloud, Laser Nun) har i de senere år gjort sig bemærket som en markant skikkelse på danske undergrundsscene. Han er aktiv i et utal af sammenhænge der spænder fra Yes Deers eksplosive free jazz variant til reduktionistiske erindringsvæv med Niklas Adam og Finn Loxbo. Netop nu er han aktuel med sit andet soloalbum PRIME FLOAT // UNITARY PERFECT på pladeselskabet ANYINES, som byder på ceremoniel og kropsligt insisterende trommemusik. Hans live-optrædener er kendetegnet ved et intenst fysisk nærvær og en stædig bevægelse mod at transcendere rum og krop. Denne aften bliver musikken specielt formet til Kapellet på Vestre Kirkegård.

11/7 kl. 22
Boujeloud

Danish supergroup Boujeloud is back with brand new music!
Known for their fierce live performances and their expressive and personal sound,
the trio is now back on the stage with new songs, danceable beats and curious backwards guitar riffs. Their are currently recording their follow-up album to the critically acclaimed CANDY PRINCE from 2016 which won a Danish Music Award Jazz. Expect an otherworldly freshness and a night to remember.

Emil Palme – guitar
Mads Egetoft – sax og sang
Anders Vestergaard – trommer

---

Find vej til Østre Kapel her:

https://www.google.com/maps/place/%C3%9 ... 12.5333161

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 1 gæst