FOLKESKOLEN – Det endelige opgør

Næsten alt
Besvar
besked
Forfatter
Brugeravatar
gigantic
Indlæg: 6727
Tilmeldt: 19 okt 2006 00:39
Geografisk sted: Up in Bryant-Denny / with a couple of fine women / in my Crimson Tide linen

FOLKESKOLEN – Det endelige opgør

#1 Indlæg af gigantic » 01 okt 2019 10:22

Jonas skrev:
22 jan 2018 21:20
Jeg tror, løbet kørt for mig - kan dårligt forestille mig, at jeg nogensinde kommer til at få børn. Alle der har gået i skole ved forhåbentlig, at det rent fagligt er spild af tid, så hvad er det, der sker derhenne på opbevaringsanstalten, som på magisk vis 'socialiserer'? Og hvis vi endelig skal skrue op for socialiseringsflosklen - hvorfor så ikke bruge et par timer om dagen på faktisk at lære ungerne noget og så sende dem i idrætsforeninger bagefter? Jeg synes godt nok, I kører fuld mental autopilot.

Og nej, Lang, den dér borgerligt-romantiske tanke må du besnakke en anden med. At sidde ved siden af hinanden på bænken i middelmådighedens katedral er ikke godt for samfundet. Vi er ved begge to godt, at det er nogle enkelte få genier, som vil få de idéer, der kan rette op på skuden. Resten af menneskeheden er til for at holde hjulene i gang og køre hjem til deres etplansvilla på lukket vænge med gåafstand til skole, daginstitutioner og indkøbsmuligheder, hvor de kan svælge i 'det nære' og deres nye carport og deres lørdagssnolder og hvor fucking meget mening det hele bare giver.
Nå, men nu er den ældste så startet i folkeskole, og jeg har aldrig glemt dette indlæg fra GOAT - primært for udtrykket "middelmådighedens katedral". Men der er mere i det end det.
Når man har børn omkring skolealderen, så taler man jo meget om, hvor ens barn skal gå i skole, og et af de mest almindelige øjeblikke i disse samtaler er undskyldningen for, at man overvejer en privatskole i sammenhæng med klausulen om, at man jo i princippet bakker op om folkeskolen, og at man jo også nødigt vil, ens børn udelukkende går i skole med andre priviligerede, hvide akademikerbørn. Og så sender folk så deres børn det ene eller det andet sted hen, men enigheden om det principielt gode i folkeskolen er man fælles om.
Er det bevist, at børn, der går i priviligerede privatskoler, bliver mere afstumpede? Tanken er, som jeg forstår de gængse argumenter, at når man går op og ned ad socialt udsatte og arabere, så bliver man mere rummelig, og det gavner på sigt sammenhængskraften i samfundet og andre floskler. Men det lyder som en løgn for mig. Hvor mange priviligerede, hvide børn, der har gået i folkeskole, kommer ud af den med socialt udsatte og/eller brune venner? Man grupperer sig jo alligevel i ret udpræget grad, og så bliver det jo bare en mindre gruppe af priviligerede, hvide akademikerbørn, og så er det hele ét fedt, er det ikke?
Jeg gik i en almindelig, relativt velstillet og 99,9% hvid (Martin var adopteret fra Sri Lanka) middelklassefolkeskole. Og jeg kom da ud af den og så positivt på alle dem, jeg ikke havde mødt i skolen (brune, socialt udsatte). Jeg vil snarere sige, at hvis noget kan rykke ved mit syn på andre mennesker, så er det, at jeg bliver udsat for deres problemer. Altså,når jeg bor op og ned ad Mjølnerparken, så er jeg tættere på at blive rigtig træt af en bestemt demografi, end jeg nogensinde var, før jeg mødte den. Vil det samme ikke gøre sig gældende i folkekolen? Hvis du ikke lærer en skid, fordi læreren tager hensyn til dem, der af den ene eller anden eksterne grund har svært ved at modtage undersvisning, bliver du så virkelig et mere åbent og positivt menneske? Hvis du skal døje med alt det, der følger med af dårlig opførsel, styrker det så virkelig din rummelighed?
Jeg har en fornemmelse af, at skolen som dette store socialiserende apparat er kraftigt overdrevet. Hvis du ikke får en ordentlig opdragelse og nogle ordentlige værdier hjemmefra, så tror jeg, det kan være ligemeget. Og det samme den anden vej: Hvis du får ordentlig opdragelse og ordentlige værdier hjemmefra, så er det ligegyldigt, om du går i skole det ene eller det andet sted. Og i forlængelse heraf, hvorfor så ikke vælge en skole med et ordentligt fagligt niveau og forældre, man kan samarbejde med?
Del, like og kommentér.

[red.]Selvstændig tråd og titel af redaktionen[/red.]
eini skrev:
26 jun 2019 10:34
God lol og klar tænkning er forudsætningen for et godt liv.

Brugeravatar
Tonic Satan
Indlæg: 9709
Tilmeldt: 03 jun 2009 22:48
Geografisk sted: Jeg er i lommen på dig

Re: Tn 2019: De måske mindre positive aspekter af den seksuelle frigørelse.

#2 Indlæg af Tonic Satan » 01 okt 2019 10:38

Jeg ville ønske, at det der "Krænkelseskulturelle Memes" på Instagram var bare lidt skægt, men foreløbigt har jeg mest tænkt, at de ikke kan tillade sig at prikke til Uffe Holms komiske evner så meget, som de gør. Cringe.
Karsten Olesen skrev:
17 jan 2008 12:21
knepningens mester!

Brugeravatar
Antimatter
Indlæg: 7466
Tilmeldt: 11 jul 2005 00:11
Geografisk sted: Yon lake of fire.

Re: Tn 2019: De måske mindre positive aspekter af den seksuelle frigørelse.

#3 Indlæg af Antimatter » 01 okt 2019 10:47

I min folkeskole hadede vi perkerne mere i takt med at der kom flere af dem.
Glaucoma, iritis, cataract, crystallised cataract, a nebula in the pupil, conjunctivitis, torn retina, blood accumulation and abscesses

Brugeravatar
secondtoughestintheinfant
Indlæg: 12697
Tilmeldt: 15 nov 2003 13:19
Geografisk sted: Jerusalem

Re: Tn 2019: De måske mindre positive aspekter af den seksuelle frigørelse.

#4 Indlæg af secondtoughestintheinfant » 01 okt 2019 10:52

Det er jo en kompleks problemstilling, det der. Hvis vi ser bort fra det faglige aspekt og udelukkende fokuserer på det socialiserende, så tror jeg på mange måder, der er en del sandhed i det, som du (med rette) stiller dig tvivlende overfor. Det bygger jeg primært på egne erfaringer og anekdotisk evidens.

En ting, jeg ikke tror på: Jeg tror slet ikke på, at man bliver et større røvhul og mindre "rummelig" af udelukkende at færdes omkring andre akademikerbørn. Ikke socialt set, i hvert fald. Men rent ideologisk har man nok rimelig stor risiko for at udvikle sig til sådan en Politiken/Rad. V-agtig type, der har en hel masse idealer om "inklusion" og "diversitet", selvom man aldrig nogensinde selv har været nødt til rent faktisk at stifte bekendtskab med, hvad de ting vil sige i praksis.

Jeg gik selv hele min folkeskolegang på det, man nok må betegne som en "arbejderskole" i Århus N. Det har helt sikkert formet mig på mange positive måder i den forstand, at jeg fået reelle indblik i "arbejderklassen" (lol) og den etniske underklasse, som jeg ellers aldrig ville have fået. Det er her afgørende, at der er tale om børn, som jo ofte bare socialiserer med hvem som helst. Så snart man når gymnasiet er segregereingen allerede sat ind, og man kommer primært til at have reelle sociale berøringsflader med de folk, der minder mest om en selv. I folkeskolen var en af mine bedste venner en kurder hvis far blev dømt i en af DK's største narkosager. Den type mennesker har jeg ikke mødt siden, men i folkeskolen, hvor den sociale opdeling endnu ikke var sat ind, spillede man jo bare fordbold og hang ud. I min fodboldklub var der lige så mange indvandrere som etniske danskere, og det var virkelig ikke noget, der var nogen, der tænkte over. I det hele tager husker jeg ikke, at ting som indvandrerbaggrund eller "Islam" på nogen som helst måde var en faktor for nogen, dengang jeg gik i folkeskole.

Klassebaggrund var til gengæld en reel faktor. Gennem min folkeskoletid har jeg lært at begå mig blandt stort set alle typer af mennesker, der taler og socialiserer på alle mulige forskellige måder. Jeg var en af meget, meget få på min folkeskole, der kom fra et "intellektuelt akademikerhjem." Så få, at jeg ikke kan komme på andre på stående fod. I barndommen, særligt på en "arbejderfolkeskole," står Bourdieu jo på hovedet: Det, der giver allermindst reel social valuta, er intellektuel og kulturel kapital. Af frygt for at blive udskammet, var jeg nødt til at lyve om, at jeg skulle til familiefødselsdag, når jeg i virkeligheden skulle ned på Statsbiblioteket med min far for at set foredrag med Klaus Rifbjerg og Jørgen Gustava Brandt eller alene i biografen og se Andrej Rublev. Jeg fik tit at vide, at jeg skulle "tale dansk," hvis jeg brugte fremmedord eller andre former for sprog, som flertallet ikke kunne identificere sig med. Alt det her var imidlertid noget, jeg sagtens kunne navigere i (for jeg spillede jo også fodbold og røg tjums og lavede hærværk, og hvad der ellers bandt vennegrupperne sammen), men jeg gad nok vide, hvordan min intellektuelle og personlige udvikling havde tegnet sig, hvis jeg var blevet tilskyndet til at dyrke de ting, jeg gik op i, og hvis der var andre, som jeg kunne dele dem med. Omvendt var de børn med allerhøjst social status dem, hvis forældre i de tidlige år havde en toaster og masser af hvidt brød på lager, og som i de senere år tit kørte til grænsen og købte Hansa og Pisang Ambon.
Jeg blev i min folkeskole gennem alle 10 år, hvilket også havde meget at gøre med, at jeg havde mange virkelig gode venner. Min søster, som er fire år yngre end mig, havde færre venner og flere nederen klassekammerater, så i 7. flyttede mine forældre hende ned på en privatskole i Århus C. Det var en helt, helt, helt anden verden. I dansk læste de vildere ting, end hun nogensinde kom til at læse i gymnasiet, og elevsammensætningen var en koncentration af Århus' mest ressourcestærke øvre middelklassebørn.

Hvis jeg i dag fik valget mellem den skolegang, jeg havde, eller at starte fra 0. klasse på den privatskole, min søster gik på, så ville jeg uden at blinke vælge privatskolen. Hvis jeg nogensinde selv får børn, så skal de gå på sådan en privatskole, det er det eneste, jeg er 100% sikker på. Fuck alle mine erfaringer med #realpeople langt, langt op i røven.
jegharfangetmigenmyg skrev:
29 maj 2019 11:28
Touché.

Brugeravatar
Josti
Indlæg: 2745
Tilmeldt: 27 mar 2004 17:16
Geografisk sted: På tønden
Kontakt:

Re: Tn 2019: De måske mindre positive aspekter af den seksuelle frigørelse.

#5 Indlæg af Josti » 01 okt 2019 11:47

gigantic skrev:
01 okt 2019 10:22
Jonas skrev:
22 jan 2018 21:20
Jeg tror, løbet kørt for mig - kan dårligt forestille mig, at jeg nogensinde kommer til at få børn. Alle der har gået i skole ved forhåbentlig, at det rent fagligt er spild af tid, så hvad er det, der sker derhenne på opbevaringsanstalten, som på magisk vis 'socialiserer'? Og hvis vi endelig skal skrue op for socialiseringsflosklen - hvorfor så ikke bruge et par timer om dagen på faktisk at lære ungerne noget og så sende dem i idrætsforeninger bagefter? Jeg synes godt nok, I kører fuld mental autopilot.

Og nej, Lang, den dér borgerligt-romantiske tanke må du besnakke en anden med. At sidde ved siden af hinanden på bænken i middelmådighedens katedral er ikke godt for samfundet. Vi er ved begge to godt, at det er nogle enkelte få genier, som vil få de idéer, der kan rette op på skuden. Resten af menneskeheden er til for at holde hjulene i gang og køre hjem til deres etplansvilla på lukket vænge med gåafstand til skole, daginstitutioner og indkøbsmuligheder, hvor de kan svælge i 'det nære' og deres nye carport og deres lørdagssnolder og hvor fucking meget mening det hele bare giver.
Nå, men nu er den ældste så startet i folkeskole, og jeg har aldrig glemt dette indlæg fra GOAT - primært for udtrykket "middelmådighedens katedral". Men der er mere i det end det.
Når man har børn omkring skolealderen, så taler man jo meget om, hvor ens barn skal gå i skole, og et af de mest almindelige øjeblikke i disse samtaler er undskyldningen for, at man overvejer en privatskole i sammenhæng med klausulen om, at man jo i princippet bakker op om folkeskolen, og at man jo også nødigt vil, ens børn udelukkende går i skole med andre priviligerede, hvide akademikerbørn. Og så sender folk så deres børn det ene eller det andet sted hen, men enigheden om det principielt gode i folkeskolen er man fælles om.
Det der er så meget, mig.

Men som jeg har beskrevet før, så rykkede jeg mine børn i privatskole efter at have stiftet bekendtskab med de to nærliggende folkeskoler: De var simpelthen på alle måder for dårligt fungerende til at det var noget, som jeg ville byde mine børn. Distriktskolen lå fx på en lang række parametre lige så dårligt som ghettoskolerne i Aarhus V. Ja, jeg ville gerne bakke op om folkeskolen, men det skal ikke være på bekostning af mine børns trivsel. Hvis man vil sikre en bred folkelig opbakning til folkeskolen, må man simpelthen sørger for at de fungerer ordentligt. Man skal i hvert fald ikke undre sig over, at de ressourcestærke forældre søger væk, når man gennem årtier skærer ned på folkeskolen.

Et anekdotisk bevis: Jeg kender en dreng, som er gode venner med min ældste datter. Jeg har kendt ham siden han var et år. Han er ikke diagnose-barn, men han har brug for tydelige voksne og klare rammer omkring sig. Jeg har haft ham i mit hjem utallige gange uden problemer. Han nåede at blive smidt ud af to folkeskoler i de mindste klasser, fordi de ikke kunne rumme ham. Han var på nippet til at blive sendt i specialklasse, og ender du først der, er du fucked. Ved et lykketræf blev der en plads ledig i min datters klasse, som han fik. Og det fungerer glimrende.
"Hvorfor sidder vi to og taler om sex?"
"Fordi, vi godt kan lide at lege med ilden."

Brugeravatar
Rock Action
Indlæg: 4287
Tilmeldt: 13 nov 2003 23:07
Geografisk sted: kbhØ

Re: Tn 2019: De måske mindre positive aspekter af den seksuelle frigørelse.

#6 Indlæg af Rock Action » 01 okt 2019 11:57

Som en der har gået på flere forskellige privatskoler i flere forskellige lande, så vil jeg altså lige slå et slag for, at der er mange #priviligerede børn, der er ekstremt forsømte og ødelagte, og det vigtigste altid er, hvad der foregår og er foregået bag hjemmets fire vægge. Og at måden, man sikrer, at eventuelle uhensigtsmæssigheder i de enkelte hjem ikke manifesterer sig som asocial adfærd i et skolerum, der så kan gå udover ens eget barn eller andre og/eller bare klassedynamikken som helhed er, at man har en klasse med et stærkt og demokratisk forældresamarbejde. Det er i sagens natur nok nemmere at kultivere på en privatskole, men det giver imo bare ikke super meget mening at snakke om skoler, og børn, og forældre og lærere i isolation.
andersthode skrev: Jeg elsker alt, til og med Rock Action

Brugeravatar
eini
Indlæg: 6999
Tilmeldt: 18 maj 2004 14:14

Re: Tn 2019: De måske mindre positive aspekter af den seksuelle frigørelse.

#7 Indlæg af eini » 01 okt 2019 12:33

Består svingninger ikke mestendels netop af børn der ikke passede ind der hvor de voksede op?

Jeg ved ikke noget om folkeskolen, men jeg tror at det er ekstremt vigtigt ikke at skærme sit barn i en kulturelt priviligeret boble og fremmedgøre det fra underskudsmennesker i opvæksten. Jeg har været tæt på mange segmenter og de klart mest uempatiske folk jeg har mødt, er dem der er vokset op i den akademisk-kreative klasse. De har fået serveret idealet om empati og rummelighed, men ikke lært at praktisere det, fordi det ikke rigtigt var nødvendigt.
De rige svin fra Nordjælland som jeg gik på privatskole sammen med, stod i det mindste ved deres privilegier og havde en ærlig mangel på respekt for kreativitet og følsomhed. Til gengæld havde de også ordentlige manerer og nogle hærdelsestraumer der gav dem stamina. Det værste er de der børn der hele deres liv har lært at være venstreorienterede, men aldrig rigtig har oplevet modgang og som derfor tror der er sket en glitch i systemet hvis der er noget der går dem imod. Undgå at lave flere af dem, tak.
All in.

Brugeravatar
Poste
Indlæg: 117
Tilmeldt: 29 mar 2017 22:12

Re: Tn 2019: De måske mindre positive aspekter af den seksuelle frigørelse.

#8 Indlæg af Poste » 01 okt 2019 12:36

Jeg kommer måske igennem som blåøjet barnløs ungdom her, men problemet er vel ikke alene, hvad der bliver af dine egne børn (mht skolevalg), altså om de er bedre tjent med det ene eller det andet = 'socialrealisme' vs 'andre akademikerbørn' – det hører velsagtens også med, at man bevidst fravælger de offentlige folkeskoler og alle de utilpassede, principielt undergraver dén institution (den offentlige), ved hellere at sende sine børn i den ressourcestærke privatskole, hvor de formodentlig får en god faglig ballast og hvad ellers? Jeg forestiller mig, at problemet med segregerede (efter navnlig sociale klasser og etnicitet) folkeskoler ville være betragteligt mindre, hvis ikke de danske forældre havde muligheden for at sende børnene i privatskolerne. Altså det er naturligvis ekstremt anekdotisk, og jeg fremsætter det på ingen måde som en bæredygtig 'løsning'. Men skolerne ville da alt andet lige blive mere sammensatte, det er vel uundgåeligt i så fald.

Af egne erfaringer kan jeg sige, jeg gik på en rimelig konservativ privatskole, og det, der skulle lige en sund og ressourcestærk skoletid, led betragteligt under 90'er-disciplinen, der selvfølgelig, trods alt, ikke er at sammenligne med Det forsømte forår. Der var imidlertid en række lærere af den gamle skole, der indimellem tyede til lidt utidssvarende metoder. Mine klassekammerater var en blanding af nyrige og alment nydelige hjem, men utroligt mange blev underligt utilpassede og rebelske, ikke på den fede måde, hvor de hørte god musik, men hvor de helt enkelt blev voldelige og hadske. Mig bekendt er jeg en af de få, der fik en universitetsuddannelse, hvilket er vildt nok, når det nu var #byensbedsteskole.

Brugeravatar
gigantic
Indlæg: 6727
Tilmeldt: 19 okt 2006 00:39
Geografisk sted: Up in Bryant-Denny / with a couple of fine women / in my Crimson Tide linen

Re: Tn 2019: De måske mindre positive aspekter af den seksuelle frigørelse.

#9 Indlæg af gigantic » 01 okt 2019 12:59

secondtoughestintheinfant skrev:
01 okt 2019 10:52
rimelig stor risiko for at udvikle sig til sådan en Politiken/Rad. V-agtig type, der har en hel masse idealer om "inklusion" og "diversitet", selvom man aldrig nogensinde selv har været nødt til rent faktisk at stifte bekendtskab med, hvad de ting vil sige i praksis.
Man kan sige, der potentielt er noget paradoksalt i at gå i en isoleret, kreativ klasse-skole og derfor potentielt udvikle sympatiske idéer, som man senere bruger på at tale for den fælles folkeskole udfra idéen om, at den rummer netop dét - på trods af, at man har udviklet disse idéer, netop fordi man ikke gik i folkeskole. Altså i mit tidligere indlæg vil jeg potentielt fostre mere af det, jeg ønsker at slippe væk fra, hvis min tese holder.

Når man taler om, at folkeskolen skal rumme alle, overser man så ikke det faktum (som det vitterligt er), at det kan den ikke. Folkeskolen er lige dårlig for den højt begavede og ambitiøse, som den er for autisten eller aspergeren, der er der, på grund af spareøvelserne inklusionsidealet. Vil det ikke være bedre, at dele det op, så man fokuserer på det enkelte barns styrker og placerer det blandt ligesindede, så man kan udvilkle sig i en fælles og hensigtsmæssig retning.

Jeg så lige følgende i tilsynsrapporten fra en skole, der klarer sig særdeles godt både fagligt og socialt:
Selv om skolens elever er dygtige til at koncentrere sig og arbejde med stille-siddende opgaver, så anbefales det at inddrage flere alsidige læringsmetoder på lige fod med det, som sker i Folkeskolen jf. Skolereformen fra 2014".
"Selvom det fungerer pissegodt, så ser vi gerne, at I tillægger jer noget af det, vi har erfaring med fra middelmådighedens katedral. På den måde, kan I arbejde jer i samme retning."
eini skrev:
26 jun 2019 10:34
God lol og klar tænkning er forudsætningen for et godt liv.

Brugeravatar
secondtoughestintheinfant
Indlæg: 12697
Tilmeldt: 15 nov 2003 13:19
Geografisk sted: Jerusalem

Re: Tn 2019: De måske mindre positive aspekter af den seksuelle frigørelse.

#10 Indlæg af secondtoughestintheinfant » 01 okt 2019 13:12

gigantic skrev:
01 okt 2019 12:59

Når man taler om, at folkeskolen skal rumme alle, overser man så ikke det faktum (som det vitterligt er), at det kan den ikke. Folkeskolen er lige dårlig for den højt begavede og ambitiøse, som den er for autisten eller aspergeren, der er der, på grund af spareøvelserne inklusionsidealet. Vil det ikke være bedre, at dele det op, så man fokuserer på det enkelte barns styrker og placerer det blandt ligesindede, så man kan udvilkle sig i en fælles og hensigtsmæssig retning.
Jo da. Men det her er jo en kerneproblemstilling i forhold til velfærdsstaten som sådan. I Danmark idealiserer vi medianen, og vi tilskynder ikke til at excellere. Det er selvfølgelig af og til lidt træls for the top 10%, men det er vel et nødvendigt tradeoff for at have så lige et samfund, som vi så har.
jegharfangetmigenmyg skrev:
29 maj 2019 11:28
Touché.

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 2 gæster