depression/livslede-tråden

Næsten alt
Besvar
besked
Forfatter
Brugeravatar
secondtoughestintheinfant
Indlæg: 12991
Tilmeldt: 15 nov 2003 13:19
Geografisk sted: Jerusalem

Re: depression/livslede-tråden

#571 Indlæg af secondtoughestintheinfant » 09 nov 2019 09:28

martinmosh skrev:
09 nov 2019 08:55
"Er du blevet fuldstændig sindsyg?"

"Ja"
:rofl:
jegharfangetmigenmyg skrev:
29 maj 2019 11:28
Touché.

Brugeravatar
Enola Gay
Indlæg: 3153
Tilmeldt: 07 nov 2005 17:13
Geografisk sted: Smeerenburg

Re: depression/livslede-tråden

#572 Indlæg af Enola Gay » 09 nov 2019 09:30

Jon A skrev:
08 nov 2019 23:37

* EDIT: Åh, og "boomer", fordi jeg ikke er ung i 30'erne og fraskiltchic.
Nu var det mig, der først bragte 'boomer' på banen i forbindelse med nærværende diskussion, så jeg går ud fra den personlige sviner er møntet på mig?
Bellum omnium contra omnes

Brugeravatar
foxtrot
Indlæg: 7211
Tilmeldt: 23 okt 2003 22:48
Geografisk sted: Grosse Pointe

Re: depression/livslede-tråden

#573 Indlæg af foxtrot » 09 nov 2019 09:49

secondtoughestintheinfant skrev:
09 nov 2019 08:27
Shamanen og Boomeren - Helt på røven i depressionskøbing
“Tre mand og en baby med Aspergers”.
You know, Mike Yanagita. Remember me?

Brugeravatar
Mr Hands
Indlæg: 287
Tilmeldt: 15 jun 2010 09:23

Re: depression/livslede-tråden

#574 Indlæg af Mr Hands » 09 nov 2019 10:18

"Mig & Rasmus"

mbj
Indlæg: 599
Tilmeldt: 19 aug 2002 20:49

Re: depression/livslede-tråden

#575 Indlæg af mbj » 09 nov 2019 10:52

Har en del erfaring med psykisk sårbare og udsatte generelt, så her kommer lige lidt frit flydende tanker:

1. Det er rigtigt, som en anden også skrev tidligere, at det ikke så meget er metoderne der afgør succesraten om folk flytter sig, men mere empatien, den aktive lytning, anerkendelsen, autenticiteten osv osv. hos den enkelte terapeut om vedkommende rykker sig. Dermed selvfølgelig ikke sagt, at metoderne ikke har en medindflydelse på at folk rykker sig. Der er ingen som har nævnt meta-kognitiv terapi. Det er jo stadig ret nyt, men nogle studier har vist meget gode resultater, men de har vist været ret små, og hvad med på den længere bane? Tvivler på det skulle være specielt meget bedre end de andre terapiformer.

2. Her en borgersag i anonymiseret form: Større hashmisbrug fra 14-45 år, dvs. en masse langvarige indlæggelser undervejs, lidt småjobs, men ellers stortset på kontanthjælp. Blev først diagnosticeret med en borderliner sent i voksenlivet, selvom han nok har haft det i meget længere tid. Jeg har været på vedkommende det sidste halvandet år. Han er nu 46 år, har været stoffri i den tid jeg har været på ham (faldet i en enkelt gang, men han fik det dårligt og blev ikke yderligere fristet). Han er lige røget ind og vendede hjem igen blandt andet med DAT behandling som han siger er rigtig godt. Hans netværk er hans mor som på godt og ondt er bekymret og agerer som ansvarskleptoman. Derudover han har tidligere stofvenner som han godt ved ikke er nogen god ide at se, derfor vender han altså ensomt tilbage til en lejlighed. Han er vanvittig dårlig til at tage initiativ (borderlineren, følelsesmæssig usikkerhed på egen identitet, morens fixergen, hvem er han egentlig og hvad vil han m.m.) og han kommer nok aldrig til at få et ordinært job. Han har lige fået afslag på en førtidspension ("du er jo stadig ung" og "kan selv handle ind og vaske tøj"). Så meget stram økonomi, man satser på nogle få timer om ugen han skal kunne arbejde (til han bliver pensioneret om 25 år?...lyder fandme trist).

Så hvordan ser ens livskvalitet og fremtid ud når man bor en etværelses, har kun et netværk af stofmisbrugere og en mor som man både elsker og hader og som jo heller ikke lever forevigt? Han er træt af syge mennesker (siger mange syge selv), og hvordan skaffer man sig lige nogle gode dybe venskaber når man bor uden for storbyen og er i midt 40erne? Har næsten ingen selvværd, ingen udsigt til noget arbejdsfællesskab. Han ser meget netflix og spiller lidt computer, har haft et on/off forhold med en stofmisbruger, og det er mega ustabilt, og hvor er den kvinde på tinder som gider en usikker (tidligere) hashmisbruger som har samme modenhed som en konfirmand? Vi danskere er jo et lidt lukket folkefærd, så man går jo ikke bare ned på biblioteket og finder nye venner. Der er et borgerhus i byen, men de er som regel ældre, og minder lidt mere om en pensionistklub hvor man drikker kaffe, spiller bingo og får lidt ro på sig selv ved at møde andre, men gode nye venner? det virker ikke realistisk for ham, særligt når han heller ikke engang er motiveret for det (det skal jo komme indefra som han siger, så kan vi jo motivere ham nok så meget).

Det er noget forbandet møj når hverdagen tikker ind, så er det man pludselig skal stå på egne ben og skabe en meningsfuld tilværelse. Også derfor det kan være hårdere for mange at komme oven på efter en depression eller angst (end selve depressionen eller angsten), for lige pludselig kommer energien til at skulle tage ansvar for at skabe en masse ting fra bunden af igen, og det kan være pisse hårdt, særligt fordi man også føler et ekstra pres på sig selv ved fornyet energi, men det samme gælder fra omverden af. En anden ting er hans hashmisbrug i ungdommen. Jeg har set et interessant mønster (ved ikke hvor meget videnskabeligt belæg der er for det), men når man misbruger i tidlig ungdom og langt ind i voksenlivet, så mangler man en følelsesmæssig struktur, og et større sammenhængende selv, som gør dig enorm skrøbelig og umoden, fordi du ikke har fået din naturlige ungdom til voksen udvikling på plads. Man kan se meget stor forskel fra dem som først er startet på noget misbrug i starten af 20erne f.eks. Det er vildt så meget det kan betyde (hvis jeg har ret).

Ovenstående beretning kan selvfølgelig variere meget fra borger til borger i systemet, men fælles for mange af dem er et begrænset netværk, (semi) dårlig økonomi, bor alene og har en alder hvor det er svært at finde nye venner. Kommunen/kommunerne prøver i mens at selvstændiggøre borgerne mest muligt (læs: spare en masse penge).

Brugeravatar
æsmet
Indlæg: 6077
Tilmeldt: 18 mar 2004 21:59

Re: depression/livslede-tråden

#576 Indlæg af æsmet » 09 nov 2019 11:19

Hård case og skræmmende genkendelig. Godt lige at få et helt nøgternt billede af en trist verden for alt for mange.
Her står jeg så og kigger på denne fabrik.

Brugeravatar
eini
Indlæg: 7137
Tilmeldt: 18 maj 2004 14:14

Re: depression/livslede-tråden

#577 Indlæg af eini » 09 nov 2019 12:41

Ja, så synes en livslang indlæggelse på et sanatorie med fællesskab, markarbejde og havudsigt pludselig ikke et dårligt alternativ.
martinmosh skrev:
09 nov 2019 08:55
"Er du blevet fuldstændig sindsyg?"

"Ja"
:crown:
All in.

Brugeravatar
G9
Indlæg: 1028
Tilmeldt: 31 mar 2006 11:25
Geografisk sted: Oddesund

Re: depression/livslede-tråden

#578 Indlæg af G9 » 09 nov 2019 14:56

mbj skrev:
09 nov 2019 10:52
Har en del erfaring med psykisk sårbare og udsatte generelt, så her kommer lige lidt frit flydende tanker:

1. Det er rigtigt, som en anden også skrev tidligere, at det ikke så meget er metoderne der afgør succesraten om folk flytter sig, men mere empatien, den aktive lytning, anerkendelsen, autenticiteten osv osv. hos den enkelte terapeut om vedkommende rykker sig. Dermed selvfølgelig ikke sagt, at metoderne ikke har en medindflydelse på at folk rykker sig. Der er ingen som har nævnt meta-kognitiv terapi. Det er jo stadig ret nyt, men nogle studier har vist meget gode resultater, men de har vist været ret små, og hvad med på den længere bane? Tvivler på det skulle være specielt meget bedre end de andre terapiformer.

2. Her en borgersag i anonymiseret form: Større hashmisbrug fra 14-45 år, dvs. en masse langvarige indlæggelser undervejs, lidt småjobs, men ellers stortset på kontanthjælp. Blev først diagnosticeret med en borderliner sent i voksenlivet, selvom han nok har haft det i meget længere tid. Jeg har været på vedkommende det sidste halvandet år. Han er nu 46 år, har været stoffri i den tid jeg har været på ham (faldet i en enkelt gang, men han fik det dårligt og blev ikke yderligere fristet). Han er lige røget ind og vendede hjem igen blandt andet med DAT behandling som han siger er rigtig godt. Hans netværk er hans mor som på godt og ondt er bekymret og agerer som ansvarskleptoman. Derudover han har tidligere stofvenner som han godt ved ikke er nogen god ide at se, derfor vender han altså ensomt tilbage til en lejlighed. Han er vanvittig dårlig til at tage initiativ (borderlineren, følelsesmæssig usikkerhed på egen identitet, morens fixergen, hvem er han egentlig og hvad vil han m.m.) og han kommer nok aldrig til at få et ordinært job. Han har lige fået afslag på en førtidspension ("du er jo stadig ung" og "kan selv handle ind og vaske tøj"). Så meget stram økonomi, man satser på nogle få timer om ugen han skal kunne arbejde (til han bliver pensioneret om 25 år?...lyder fandme trist).

Så hvordan ser ens livskvalitet og fremtid ud når man bor en etværelses, har kun et netværk af stofmisbrugere og en mor som man både elsker og hader og som jo heller ikke lever forevigt? Han er træt af syge mennesker (siger mange syge selv), og hvordan skaffer man sig lige nogle gode dybe venskaber når man bor uden for storbyen og er i midt 40erne? Har næsten ingen selvværd, ingen udsigt til noget arbejdsfællesskab. Han ser meget netflix og spiller lidt computer, har haft et on/off forhold med en stofmisbruger, og det er mega ustabilt, og hvor er den kvinde på tinder som gider en usikker (tidligere) hashmisbruger som har samme modenhed som en konfirmand? Vi danskere er jo et lidt lukket folkefærd, så man går jo ikke bare ned på biblioteket og finder nye venner. Der er et borgerhus i byen, men de er som regel ældre, og minder lidt mere om en pensionistklub hvor man drikker kaffe, spiller bingo og får lidt ro på sig selv ved at møde andre, men gode nye venner? det virker ikke realistisk for ham, særligt når han heller ikke engang er motiveret for det (det skal jo komme indefra som han siger, så kan vi jo motivere ham nok så meget).

Det er noget forbandet møj når hverdagen tikker ind, så er det man pludselig skal stå på egne ben og skabe en meningsfuld tilværelse. Også derfor det kan være hårdere for mange at komme oven på efter en depression eller angst (end selve depressionen eller angsten), for lige pludselig kommer energien til at skulle tage ansvar for at skabe en masse ting fra bunden af igen, og det kan være pisse hårdt, særligt fordi man også føler et ekstra pres på sig selv ved fornyet energi, men det samme gælder fra omverden af. En anden ting er hans hashmisbrug i ungdommen. Jeg har set et interessant mønster (ved ikke hvor meget videnskabeligt belæg der er for det), men når man misbruger i tidlig ungdom og langt ind i voksenlivet, så mangler man en følelsesmæssig struktur, og et større sammenhængende selv, som gør dig enorm skrøbelig og umoden, fordi du ikke har fået din naturlige ungdom til voksen udvikling på plads. Man kan se meget stor forskel fra dem som først er startet på noget misbrug i starten af 20erne f.eks. Det er vildt så meget det kan betyde (hvis jeg har ret).

Ovenstående beretning kan selvfølgelig variere meget fra borger til borger i systemet, men fælles for mange af dem er et begrænset netværk, (semi) dårlig økonomi, bor alene og har en alder hvor det er svært at finde nye venner. Kommunen/kommunerne prøver i mens at selvstændiggøre borgerne mest muligt (læs: spare en masse penge).
Jeg har en borger som er i en lignende situation, og som 40 årig, i en udkants kommune, er der ikke mange muligheder for at opbygge et netværk... Det er nemlig banko, badminton osv som er i højsædet herude.
drunk at will G9 style

Martin : "jeg kan slet ikke finde rundt i alle de der københavner bands som ikke er on trial"

Brugeravatar
Vinyl
Indlæg: 21
Tilmeldt: 20 aug 2019 20:28

Re: depression/livslede-tråden

#579 Indlæg af Vinyl » 09 nov 2019 15:18

sendes sådanne borgere ikke i et ressourceforløb til afklaring?

Brugeravatar
Rock Action
Indlæg: 4432
Tilmeldt: 13 nov 2003 23:07
Geografisk sted: kbhØ

Re: depression/livslede-tråden

#580 Indlæg af Rock Action » 09 nov 2019 15:29

Jo, det er jo en del af torturen.
andersthode skrev: Jeg elsker alt, til og med Rock Action

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Rock Action og 8 gæster